Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svækling uden Saft og Marv, den anden Hiller
i det svage Stykke tÆsthetisk Sans», en kold
Slyngel, der ofrer alt for sin Egoisme.
Ligeoverfor den første stiller han et uvidende,
usvækket Naturbarn, men imod den anden,
for at krone Værket, en yderst ubegavet, men
brav og ærlig Urtekræmmersvend. Det er
næsten, som havde han foresat sig at hævne de
andre Stænder paa den først med saa megen
Forkjærlighed behandlede lærde Stand.
Hostrup har nu faaet saa megen Hidsighed i
Blodet og saa megen Fart bort fra sit tidligere
Standpunkt, at han i Strid med alle
Skjønheds-fordringer gjør den pure Skikkeligheds
Repræsentant til Helt. Til Slutning har han saa,
ligesom for at afrunde Billedet, samlet alle
Pedanteriets og den lærde Ynkeligheds
morsomste Karikaturtræk, som de især saa
frodigt blomstre i Tyskland, i den tyske Doktor
fra «En Nat mellem Fjeldene», og sat denne
Skikkelse hen mellem ufordærvede norske
Bønder og en engelsk Sportsman. Her lider
Lærdommen sit største Nederlag, og nu har den
ene Stand ikke mere noget at lade den anden
høre.
Det er imidlertid ikke alene i det Studenter*
agtige, at Ungdommeligheden træder frem i
<En Spurv i Tranedans», det føles ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
