Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Brun: Marie Antoinette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiltrods for den Interesse, det vækker ved sit
Stof, og tiltrods for adskillige underholdende
Enkeltheder ikke har Noget med Kunsten at
gjøre.
Hvad Synsmaade har «Marie Antoinettes»
Forfatter af den franske Revolution, paa hvis
Kraters Rand han lader sine Helte og
Heltinder slaa deres Volter, af Kongen og
Dron-ninge, af Hoffet og Folket, af Halsbaandshistorien
og dens Følger? Svar: Han har ingen. Og
hvorfor ingen? fordi han har saa mange, at han
ikke har én. Det ses allerede ved et Blik
udover Æmnet. Forfatteren føler, at
Halsbaandshistorien frembyder Interesse, fordi den
Frifindelse af Rohan, hvormed den ender, er et af
Revolutionens stærkeste Signalskud; ikke
desmindre har han ingen Tragedie skrevet, men forsøgt
sig paa et Skuespil i Scribes Manér, der ender,
hvor Revolutionen begynder, og hvis
Sammenhæng med Revolutionen ikke ses.
Det viser sig simplest, naar man betragter et
Par af de vigtigste Karakterer. Maa jeg forestille
mine Læsere Hs. Excellence Prins-Kardinalen
af Rohan, ædeltænkende, Ulykken opsøgende
og understøttende Gejstlig, hvidhaaret Hofmand
og Verdensmand, ærgjærrig Politiker, Marie
An-toinettes ridderlige Tilbeder. Hvorfor er det
ikke muligt at blive klog paa denne Fyr? Sim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
