- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
49

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

49
Olaft Klogsiab.
tider. Skikken tjente maaffee ogsaa til nogenlunde at forlige Folkets
Sind med den byrdefulde christclige Faste, som gik forud for de store
Christen-Fester. Endelig sinder man tydelige Spor til, at i Norge,
ligesom fordum i England ved Christendommens Indforelse der, Kirker
reistes netop paa de Steder, hvor i Hedendommen stsrre Hof havde
vceret (f. Er. paa Mcrren, Hlade og mange andre Steder, hvor endnu
Stedsnavnet Hof bcerer Vidne om det hedenske Tempels Tilvcrrelse
for Kirken). Alt dette virkede efterhaanden forsonende paa Sindet
hos de ved Tvang dsbte og banede Veien for oprigtigcre og renere
Fslelser hos den opvorende Slegt.
Ved Siden af de nu frenchcrvede Trcrk i Olafs og hans geistlige
Medhjcrlperes Omvendelsesfcrrd — Trcrk hvori det indre Aandcns
Kald gjorde sig gjceldende uden klar Bevidsthed hos de Handlende—,
maa ogsaa mcerkes de, hvori en mere beregnende Klogstab hos Olaf
lader sig til Syne. Her frembyder sig forst den Forsigtighed, hvormed
han vidste at dcrmpe sin Iver, indtil han havde sikkret sig Kongedom
met i hele Norge. Derncrst hans Omtanke iat begynde sit Omven
delsesverk i den Dccl af Landet, hvor Folket var mest forberedt, og
hvor han kunde vente mindst Modstand ; medens han fsrst angreb He
dendommen i selve dens Hovcdscede, efterat han saa at sige havde
skaffet sig Rygstsd i det hele Kystland lige nord til Throndhjemsfjor
den. Endelig, og det vistnok allermcst, viser sig en beregnende Klog
siab i den Sluhed, hvormed han vidste forelsbig at sikkre sig Hsvdin
gerne i hver Landsdeel eller gjore sig dem uskadelige, idet han deels
knyttede dem til sig ved Egennyttens Vaand, deels ved List og Over
raskelse lammede deres Modstandskraft, deels, naar ikke andre Midler
hjalp, ryddede dem af Veien. Han indsaa klart, at som Norges
Samfundsforholde vare gjaldt Almuens Modstand lidet, naar den ikke
lededes af Hsvdingerne. Disse vare nemlig paa een Gang Retter
gangens og Religionens Forstandere, verdslige Formcend og Prester,
og svede i begge Egenstaber en patriarkalsk Indstydelse paa Ven
derne, der viste sig afgjsrende i alle vigtige Anliggender. I den
verdslige Hovding var ogsaa Goden eller Asa-Presten vunden, og naar
Presten lod Asatroen i Stikken, hvo skulde da opretholde den? Dette
saa Olaf, og derefter indrettede han sin Handlemaade; og Udfaldet
viste, at det var klogt.
De her fremhcevede Forhold i sin Almindelighed gjcrlde forov
rigt ikke Olaf Tryggvessons Tid alene, men ogsaa den ncest paa
fslgende; — de gjcrlde hele den Tid Christendommen og Asatroen
kjcemvede mod hinanden i Norge. Stiller man sig disse Forholde i
deres Sammenhcrng klart for Vie, vil man vistnok finde, at Olaf
Tryggvesssns Omvendelsesvirksomhed har en storre Betydning, end
Keyser. Den norsse Kilkce Historie, l, 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free