Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Olafs Chrlstenret.
til Christenretten og skrive sig fra Olafs Dage. Den lyder saaledes:
Det er vor Lovs Ophav (Begyndelse, forste Bestemmelse), at vi
siulle boie os i Vst og bede til den hellige Christ om Aar (gode
Aaringer) og Fred, og om at maatte beholde vort Land bygget, og
vor Herre (lanarlllottni, her Kongen; eg. Herre, i hvis Tjeneste
man ved fri Overeenskomst er traadt) lykkelig (nsilum); vcere han
vor Ven, og vi hans; men Gud vcere Alles vor Ven" ’). Denne
christelige Indledning maa man vist nok tcenke sig traadt i Stedet for
en tilsvarende i den celdre hedenske Lov, hvori Folket lovede at dyrke
Aserne, og nedbade deres Velsignelse over Land og Landsstyrer. I
den vikske Christenret findes en lignende Indledning, men rettet paa
Kirken alene: Det er vor Lovs Ophav, at vi stulle beie os i Vst,
og give os til Christ, agte Kirker og Lcerere (Prester)" 2). Den is
landske Christenret er her noget bestemtere i sine Udtryk, idet den be
gynder saaledes: I vore Fcedres Dage blev den Lov sat, at alle
Mcend her paa Landet siulle vcere christne og tro paa een Gud, Fa
der og Son og den hellige Aand" ’). Om den islandske Lov i He
dendommens Tid har man ellers den Oplysning, at den begyndte med
et Forbud mod at feile til Landet med Skive, som havde gabende Ho
veder og opsperrede Tryner paa sine Forstavne, at ikke derved Land
vcetterne (de Landet beskyttende Aander) skulde skrcrmmes Herved
bestyrkes den ovenanforte Gjetning med Hensyn til de hedenske Loves
Indledningsbestemmelse i Norge. Man skjenner overhovedet af de
anforte Steder, at Olaf har sorget for, at den christne Lov i dens
Helhed og navnligen Christenretten blev indledet ved en Erklcering fra
Folkets Side: at det var christent og vilde overholde Christendommen.
Dette vedligeholdtes ogsaa i de senere Love. Frostathingslovens Chri
stenret, i den Form vi kjende den, fra Midten af det 13de Aarhun
drede, begynder med de Ord : Det er vor Lovs Ophav, at vi skulle
lyde Christendommen" 5). Eidsivathingslovens Christenret, der maa
fkee er noget celdre, begynder saaledes : Det er herncest, at man stal
vcere chnsten og fornegte Hedendommen" «). Endogsaa den nyere
af Kong Magnus Lagabster ordnede Landslov (lovtagen paa
Gulathing 1274) retter sig i denne Henseende efter den gamle Skik,
idet den begynder med de Ord: Vor Herre Jesu Christi Fred og
Velsignelse, vor Frue den hellige Marias, den hellige Kong Olafs
og alle Helgenes Forbon vcere med os alle Gulathingsmcend" og
indleder Christendomsbolken saaledes: Det er vor Lovs Ophav, som
er Ophavet til alt Godt, at vi stulle holde og have den christelige
») N. g. L. I. 3. –) N. g. L. I. 339. Isl. gl. Christenr. c. 1.
4) Islend. S. (Udg. 1843) I. S. 334. 2) g. L. I’. 130. «) N. g.
L. I. 375. l) N. g. L. 11. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
