Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Lund bliver Grkescede for Norden.
at hceve ha«s Anseelse. Men da det ei vilde lykkes med det ham
borgsie Patriarchat, maatte han naturligviis vcere ugunstig stemt for
et dansk Erkebiskopsdommc, der blev ham altfor meget sideordnet, selv
om han med Hensyn til det kunde erholde Prima tet. Kong Svein
synes imidlertid at have drevet sine Underhandlinger med Paven i al
Stilhed og ikke ganske uden Held. Pavernes skinsyge Politik var nem
lig paa denne Tid en udstrakt Metropolitanmyndighed lidet gunstig, og
det maa vistnok tilskrives personlig Indstydelse og personlige Forhold,
at Adalbert desuagtet formaaede at udvirke af Pave Alexander II i
1062 en Butte, hvorved hans Metropolitanmyndighed over Norden
stadfcrstedes, ja endog i visse Dele udvidedes. Men da Adalbert i
1072 dode, og Gregorius VII Aaret efter blev Pave, tog Sagen
en gunstigere Vending for Danmark.
Gregorius var, som forhen omtalt, fiendtlig sindet mod Adalberts
Eftermand, Erkebiskop Liemar; han saa gjerne det hamborgske Erke
scedes Svcekkelse, og han opfordrede selv i et Par Skrivelser til Kong
Svein Ulfsson denne til paany at knytte de Underhandlinger med det
apostoliske Seede, som han med Gregors Formcend havde indledet ’).
Denne Gang kom imidlertid Svein Ulfsssns Dod i Veien (1076)
ligesom ogsaa de Urolighcder, i hvilke Gregorius VII strar efter blev
indviklet; og Underhandlingene kom i Langdrag under Svein Ulfs
ssns’ ncermeste Efterfslgere, hans Ssnner Harald Hein (1076—
1080), Knut den Hellige (1080-1086) og Olaf Hunger
(1086—1095). Men da Erik den Gode var bleven Konge i Dan
mark, greb han atter Sagen an med Iver, tildeels egget af personlig
Uvillie mod Erkebiskop Liemar.
Erik henvendte sig ’til Pave Urban us II (1088-1099), der
ogsaa var Liemar fiendsk, og fik udvirket Lsfte om Oprettelsen af
en Erkestol i Danmark. Urbanus’s Efterfslger P a s ch a l i s II (1099—
1118) holdt fast ved sin Formands Lofte ; og da nu derhos Erkebiskop
Liemar dode (1101), og dennes Efterfslger, Hubert, ingen kraftige
Indsigelser gjorde mod de Anslag, som vare i Gjcere, kom det endelig
dertil, at Pave Paschalis i 1103 sendte sin Kardinal-Legat Alberich
til Danmark med Fuldmagt at udsee et passende Sted for den nye
Erkestol. Hans Valg faldt paa Lund i Skaane, og den dervcerende
Biskop Asser, i det norske Sprog Ds su r, blev erkloeret for Erke
biskop og modtog Pallium af Legatens Hcender 1104. Den nye
Metropolitans Provins blev de tre nordiske Rigers Kirker, og disses
Afhcrngighed af den hamborgste Metropolitan var dermed hcevet. Vel
gjorde senere hen de hamborgsk-bremiske Erkebiskopper Indsigelser mod
den nye Foranstaltning og ssgte i det mindste at erhverve Prim a t-
’) Snhm. D. H. IV. 451—456.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
