Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrers Ansiuelse af Kongedømmets og Kirkens indbyrdeS Forhold. 259
Europas Lande under de selgende Aarhundreders Lob strcebte, at ind
snige sig, hvad ogsaa eftechaanden tildeels lykkedes. I Norge fandt vist
nok ogsaa Lcrren hastig Anklang; men baade Sverrer selv, som her
forst benyttede den, og hans Wtlinger paa Norges Kongestol, der alle
bekjendte sig til den i storre eller mindre Udstrcrkning, formildede den
hsieligen i dens Anvendelse baade med Hensyn til Kirken og med
Hensyn til Folket. Alligevel ledede den, — underststtet af Tidsaan
dens Retning, af de gamle Samfundsforholdes Rystelse ved de indvor
tes Uroligheder, af de gamle folkelige Statsformers Utilstrcekkelig
hed for en fremsiridende Tids Krav, — til en uformcrrket Udvidelse
af Kongemagten paa Folkemagtens Bekostning. Efter noget meer
end eet Aarhundredes Forlob var Folkemagten saa at sige kun
til i Formen, medens i Virkeligheden al Statsmyndighed var sam
mentrcengt i Kongedommet, som vel benyttede sin Magt mildt og fa
derligt og derfor var Folket kjcrrt, men som dog viste sig under senere
Forviklinger og Norges Indtrceden i et videre Statsforbund, at verre
uskikket til alene, uden nogen det norske Folk reprcesenterende Stats
magt, at opretholde det norske Riges Selvstcendighed. Saaledes var
udentvivl den Lcere om Kongedsmmets Vcesen, som Sverrer ncermest
opstillede til sit eget Kongedsmmes Forsvar mod Hierarchiets Anmas
selser, kraftig medvirkende til en gradviis Forandring i Norges Sam
fundsorden, der i sine fjoernere Folger var uheldbringende for Niget.
Grkebissop Gyfteins vvrige Nirksomhed og Dyd.
Erkebistop Eystein var, som man vel kan tcrnkc, ikke uvirksom un
der Kampen mellem Magnus og Sverrer, men stod den fsrste bi baade
i Raad og Daad. Han ssgte saa meget det stod til ham at opildne
Modet hos Magnus’s Tilhengere i Throndhjem og afverge de skade
lige Fslger af den thrsndiske Almues Forkjcrrlighed for Sverrer.
Erkebistovven svede iscrr stor Indflydelse paa Bymamdene i Nidaros;
han ledede i 1178 deres Modstand mod Sverrer, da denne kom did,
og i det Slag ved Hattarhamar strar udenfor Vyen, som Borgerne
holdt med ham, var det Erkebiflovpens vel rustede og vel bemandede
Langstib, der afgjorde Seieren til Bymcendenes Fordeel Erkebi
stoppen synes dog ligesaalidt i dette Slag som i noget andet selv at
have vceret tilstede, ell.er baaret Vaaben — noget som hans Stands
brodre andensteds just ikke vare bange for at gjsre trods Kirkelovens
udtrykkelige Forbud. I saa Henseende lader Eystein til at have holdt
strengt paa sin egen og Kirkens Verdighed. Da Erling Skakke var
’) Sv, S. c. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
