Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Andet Tidsrmn.
Norge eftcr Vstjcrggernes Tilintetgjorelse, lovet at stulle tcrnke ftaa
den Sag. Men da Reidar om Vaaren efter (1196) crstede en Afgjo
relse af Kongen, svarede denne, at det ikke saa ganske fredeligt ud i
hans eget Land; han havde Nys om, at Danernc gjerne vilde skaffe
ham Ulve paa Halsen, og indenlands fandtes der ogsaa Folk, som
han ikke ret troede; under saadanne Omstamdigheder vilde han ikke
give Slip paa sine Stridsmcend. Han tillod imidlertid Reidar, paa
dennes Forlangende, at hverve Frivillige blandt Vondessnner og Kjob
mcend. Reidar samlede sig virkelig ogsaa en Flok og for med den
om Sommeren af Landet. Men hvad enten det nu var et lcenge
forud anlagt Forrcederi, eller en Virkning af Indskydelser fra Sverrers
Fiender i Danmark efter Ankomsten did, — vist er det, at Reidars
Hvcrvninger ikke kom den grcrske Keiser tilgode, men derimod blev en
Forsterkning til den Fiendefiok, som var ved at danne sig i Danmark
for at styrte Sverrer.
Da nemlig Reidar med Folge var kommen til Haaleyre (Hel
singor?) i Danmark, hvor den Gang var Kjsbstad og Marked, saa
indtraf der Biskop Nikolaus med mange Nordmcrnd, mest Vikværinger,
i Folge. De havde med sig en Dreng ved Navn Inge, som de
udgave for en Son af Kong Magnus Erlingsson, men som Virkebe
nerne paastode var dansk af Fsdsel og hedThorgils. Til dem siog
sig nu Reidars Folge, og tilsammen dannede de en Krigerstok, der
bestemte sig til at angribc Norge. Sjcelcn i det hele Foretagende var
Biskop Nikolaus; derfor blev ogsaa Flokken kaldet Vagler af
dll^u!!, en Viskopsstav. Ved Siden af ham stod som Hcerens Anforer
den svede Krigsmand Sigurd Jarls son, og senere optraadte ogsaa
Reidar Sende m and blandt Flokkens Hsvdinger. Flokken satte sig
strar i Bevoegelse allerede i Sommeren 1196, rimeligviis for at komme
paa Sverrer saa uforvarende som muligt. Erkebiskop Erik billigede
Foretagendet; ja en Bearbeidelse af Sverrers Saga udtrpkker sig end
ogsaa, som om han fulgte med Flokken paa dens fsrste Tog. Dette
er dog neppe rimeligt, i alt Fald har han meget snart igjen vendt
tilbage til sit sikkre Tilflugtssted i Danmark ’).
Dette var da Oprindelsen til Baglernes Parti, der siden i
meer eltd 20 Aar dannede en Modscetning til Virke ben er nes.
Det var et Parti, som aldrig manglede Tilstod i Norge, iscer i Viken
og paa Oplandene, medens det havde sin anden Fod i Danmark og
der stedse fandt Tilflugt, naar Lykken i Norge var dem imod, — et
Parti, som talte mange tappre Krigere og flere duelige Anforere i
sine Rekker, og som derhos opretholdtes ved den samvittighedslose
Nikolaus’s uendelige Rcrnker. Det var det farligste af alle de Par-
’) Sv. S. c. 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
