Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Baglernes Parti fremstaar.
tier, mod hvilke Sverrer i sin Styrelsestid havde at kjcempe, og det
bragte ham meer end engang paa Afgrundens Nand. Skjsnt det
vcesentlig siyldte en Bistop sin Oprindelse og var reist tildeels under
Skinnet af at forfegte den undertrykte norste Kirkes Sag, saa viste
det sig dog lige fra Bcgyndelsen af hsist verdsligsindet i sin hele
Fremfcrrd, ligcsaa verdsligsindct som dets geistlige Leder selv var; og
det for — iscer netop paa hans Tilskyndelse — frem med en Skaan
selloshed mod Kirker og Prester samt mod Landets fredelige Befolk
ning, som aldrig den fordomte og bansatte Sverrer udviste, hvem
endog hans Fiender maatte indrsmme, at han viste Mildhed og Skaan
sel mod alle dem, der ikke forte Vaaben mod ham, ja selv ofte mod
sine aabenbareste Fiender, naar de faldt til Foie og bade om Naade, —
og som havde gjort Overholdelsen af Kirkefred og Kvindefred til en
fast Negel blandt sine Birkebener.
I Kampen mellem Birkebener og Bagler, traadte, som sagt,
Kirkens Sag meget snart ganske i Baggrunden. Biskop Nikolaus
sparede vist nok ikke paa bittre Ord mod Gudnidingen (Apostaten)
Sverrer", som han kaldte ham. Skjoldet — sagde han om sig
selv — var nu hans prestelige Haandlin, Sverdet hans Krumstav og
hjelmen hans Bistopshue, hvilke Vaaben han bar paa Pavens Bud
og stulde boere, indtil Sverrer var drcrbt eller dreven af Riget. Ja
han var endogsaa frcek nok til engang i sit Praleri at ceste Everrer
til Enekamp med sig: da skulde man see, om Apostelen Peter og den
hellige Halvard ikke vilde hjcelpe ham bedre, end den Trolddom vilde
hjcrlpe Sverrer, paa hvilken denne stolede. Til det forste yttrede Bir
kebenerne, som rimeligt kunde vcere, at Nikolaus selv var en Niding,
og de Vaaben, han nu bar, stutte han frembcere paa Dommens Dag.
Og Udceffningen besvarede kun Sverrer med Spot ’). Saadanne
Mundhuggerier, i hvilke Nikolaus med forargelige Ord pralede af, at
han fegtede for Kirkens Sag, bidrog naturligviis ikke i ringeste Maade
til at gjore hans Standpunkt i Sandhed mere kirkeligt. Nikolaus op
forte sig fra forst til sidst som en verdslig Partihsvoing ; og de store
Fordele, so>y det meer end engang lykkedes Baglerne at vinde over
Sverrer, kunde vel bringe denne i Forlegenhed og Fare, — men Kir
kens Sag gavnede de ikke. Kampen mellem Virkebener og Vagler
bliver saaledes i sine Enkeltheder den norske Kirke uvedkommende.
Sine egentlige kirkelige Modstanbere havde Sverrer i Danmark og
i Rom.
’) Sv. S. c. 131.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
