Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Andet Tidsrum.
? Aldrig fer var Kong Inge dsd, for de tvende Partier begyndte at ar
beide hvert for sin Sag, forst hemmeligen siden aabenbare. De gamle
Birkebener-Hovdinger og Flertallet af Hirden erklcerede sig eenstemmig
og afgjorcnde for den trettenaarige Haakon Haakons son, der li
gesom Skule var tilstede i Nidaros, hvor han var sat i Skole for at
faa en geistlig Opdragelse. Skule Jarls Venner og Tilhcengere vare
derimod paa sin Side ikke saa ganske enige indbyrdes: Skule selv, for
et Syns Skyld, og mange Andre, vistnok for Alvor, erklcerede sig for
den elleveaarige Guttorm Ingesssn; men Nogle, der vare dy
bere indviede i Skules hemmelige Hensigter, forsvarede dennes egen
Ret til Kongedommet, som den afdsde Konges egtefodte Broder.
Vlandt Bsnderne, som i Mcengde kom til Byen fra hele Throndhjem,
vare ogsaa Meningcrne deelte. Alle de LEldre erklcerede for sig og
sine Sonner, at de kun vilde have den til Konge, som kongebaaren
var paa fcedrene Side, lige op til Hedendommen, saaledes at intet
Kvindeled var kommet imellem." Mange af de Ingre erklccrede sig
derimod for Skule Jarl og Guttorm.
Under denne tvivlsomme Stemning fandt Skule det tjenligst at
faa Sagens Afgjsrelse uddragen. Erkebistop Guttorm var nemlig
fravcerende paa Haalogaland, og hans Tilstedevcerelse vilde Skule
gjerne afvente, da han haabede, at Erkebifiopven vilde siaa sig paa
de Chorsbrodres og Geistliges Side, der gjerne saa Sverrers 3Et
aldeles tilintetgjort. Erkebiffoppens Tiltrcedelse til Skules Parti vilde
naturligviis kaste et vegtigt Lod i Skaalen til Skules Fordeel. Men
da Haakons Tilhcengere af Hirden mcerkede denne Uddragelse, fordrede
de haardnakket af Jarlen, at han strar skulde holde et forelsbigt Thing
og paa dette lade Haakon erklcere for Kongeemne (vordende Konge),
og saaledes skulde han bencevnes, indtil Vrething kunde blive afholdt.’
Vilde Jarlen ikke opfylde dette Forlangende, truede de med at fore
Haakon til Gulathingslagen og der faa ham tågen til Konge. Skule
maatte give efter; men paa Thinget fremkom han nu med den Ind
vmding, at Haakons Kongebyrd ei var beviist, uagtet, som for er
sagt, denne ingensinde tilforn var dragen i ringeste Tvivl. Haakons
Tilhcengere beraabte sig herpaa, men erklcerede tillige, at de med Glcede
vilde underkaste sig Icernbyrd, og Haakons Moder Inga beredte sig
endogsaa til Icernbyrden. Men da det kom til Stykket, blev Icernet
bortgjemt og desuden Erkebistopvens Fravcerelse paafiudt, uden hvis
Samtykke Chorsbrodrene ei turde lade Preven foregaa. Nu tabte
Haakons Tilhcengere Taalmodigheden og lode, alle Udflug ter fraMod
standernes Side uagtet, Vrething stevne over hele Throndelagen med
en Halvmaaneds Frist. De bleve i hoi Grad opmandede ved Sen
debud og Breve fra Bergen, hvorved endogsaa den udvalgte Bergens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
