- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
344

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344 Andet Tidsrum.

*


Filipus’s Dod, men ganske var dog ikke Oprsrsaanden udflukt i det
sydostlige Norge. Dette viste sig allerede Vinteren mellem 1217 og
1218, da en Flok Landstrygere samlede sig i Skovbygderne paa den
svenske Grcrndse og tog til Hovding en vis Vene eller Benedikt,
der tidligere havde optraadt forst som Leieprest og siden som Gjsgler,
men nu udgav sig for en Son af Magnus Erlingsson og kaldte sig
Magnus. Hans Flok betragtedes i Forskningen med Foragt, og man
tillagde den for dens Usselheds og Fattigdoms Skyld Vgenavnet
Sli tung er; men den vakte dog efterhaanden meer og meer Ugavn
i Viken ved sine Plyndringer, og da den blev understottet af enkelte
blandt de mere anseede Bsnder, tiltog dens Dristighed, og den be
gyndte at blive farlig. Slitungernes Optrceden havde imidlertid for
det Forste en gavnlig Virkning. Thi de Baglerhsvdinger, som endnu
sad i Viken i et Slags Uafhcengighed, men som dog ikke vilde staa
sig til en saa foragtelig Oprorsstok, ncermede sig nu afgjsrende Bir
kebenerne og kaldte disse til Hjcclp. Kongen og Jarlen indfandt sig
ogsaa i Viken strar efter Forliget til Bergen, Slitungerne bleve an
grebne i alle sine Tilstugtssteder, og maatte endelig igjen ty til Grcrnd
sestovene. I denne Kamp stode Birkebener og Bagler paa een og
samme Side; og Folgcn heraf var, at cfter Slitungernes Fordrivelse
gik de Baglcrhovdinger, som forrige Aar havde sluttet Vaabenstilstand
med Birkebenerne, formelig Haakon og Skule til Haande, og nedlagde
sit Partinavn. Hermed endtes da den store og langvarige Splittelse
mellcm Birkebener og Vagler, som nu i meer end tyve Aar havde
voldet Norge Ulykke; og Vaglernavnet forsvandt.
En Affsdmng af denne store Splittelse var imidlertid et nyt Parti,
vistnok af underordnet Betydning, men dog mcegtigt nok til i flere
Aar at forstyrre Roligheden i det sydsstlige Norge. En Vaglerhov
ding, Gudolf af Blakkastad, der fandt sig tilsidesat af Virkebe
nerne, lod om Vinteren 1219—1220 hente fra Danmark en Son af
Bagler-Kongen Erling Steinvceg ved Navn Sigurd og satte denne
i Spidsen for en Flok, .som han i Hast havde dannet. Partiet blev
kaldet Ribbunger d. e. Ransmcend og vandt snart Styrke, idet
Bene med Levmngerne af Slitungerne slog sig sammen med dem.
Biskop Nikolaus afOslo synes ikke at have gaaet ganske fri for
Mistanke om tidligere at have staaet i hemmeligt Ledtog med Slit
ungerne ’), og nu troede man, og det ganske vist ei uden Grund, at
Ribbungerne i ham havde en hemmelig Stette. De bleve imidlertid
med saadan Kraft angrebne af Kongen og Jarlen, at de i 1222, efter
at den ene af deres Hsvdinger, Bene, var drcrbt, saa sig nsdte til at
ty mod Sveriges Grcendse. Deres Parti vilde nu rimeligviis vcere
’) H. H. S. c. 46.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free