Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Erkebiskop Igrund^maa gjyre Kongedemmet Indrpmmelser.
hed, hans Forgjcenger en Tid havde ovet, og Erkestolens ydre Ver
dighed, maatte han opgive Kirkens Fordringer i et langt vigtigere
Punkt; og, hvad der maatte verre mest ydmygende, han maatte derved
med det samme paa en Maade godkjende Bestemmelser, fattede til Ugunst
for Hierarchiet i Kongedsmmets Navn netop af de Mcend, han for
fulgte.
Det er allerede fortalt, at der i 1283 blev af Rigsstyrelsen i
Kongens og Hertugens Navn udstedt et Befiyttelsesbrev for Nidaros’s
Kirke og dens Chorsbrsdre, hvori Lcegfolket, med Hensyn til sine
Skyldigheder mod denne Kirke, henvistes til den celdre Christen
ret; — ligeledes at Kongebreve i Anledning af Striden om Kirkegod
sets Bestyrelse paa Island erklcerede denCHristenret, somgjaldti
Kong Haakons og Erkebiskop Sigurds Dage, for at vaere
den, ester hvilken man havde at rette sig. Dette var dog altsammen
kun at betragte som eensidige Bestemmelser afden verdslige Statsmagt,
hvilke fsrst da fik fuld Gyldighed, naar de tiltraadtes af den norske
Kirke gjennem dennes lovlig valgte Formand, Erkebiskovpen af Nid
aros. Den stolte Erkebiskop Isrund har ganske vist kun saare nsdigen
kunnet bekvemme sig til et saadant Skridt; — men det beviser, hvor
mislig han nu maa have anseet Hierarchiets Stilling for at vcere lige
overfor Kongedommet, da han dog fandt sig deri. Under 14de Mai
129 Uudstedte Kong Erik og Hertug Haakon et Brev fra Bergen,
hvori de, efter en Indledning, der omtaler, at lige siden deres Regje
ringstiltrcedelse Alnmen ideligen har klaget over deTyngsier i Tiender
og andre nye Bestemmelser, som Provster og andre lcerde Mcend (Geist
lige) havde paabyrdet dem mod gammel Sedvane, — kundgjore, at
de ere komne overeens med Erkebiskop lorund og de ovrige
Biskopper i Landet om, at den gamle Christendomsbolk,
som gjaldt for Foreningen i Tunsberg, stal staa ved Magt
med Hensyn til Tiendeydelse og Boder og alt andet Geist
ligheden tilkommende. Herhos opfordres alt Folket, af hvad
Stand og Verdighed hver er, til at gjsre den hellige Kirke og Geift
ligheden Net; men det bydes ogsaa de haandgangne Mcend nsie at
paasee, at intet yderligere paalcegges Almuen, end Kongen og Bi
siopperne nu have samtykket ’).
Vist nok erklceres ikke i dette Brev, ligesaalidt som i det ovenom
talte celdre af1283, den tunsbergfi<Forening udtrykkeligen for ophcrvet;
men naar man betcenker, at den i Gjerningen allerede tidligere var
tilsidesat i flere af sine Hovedpunkter, og at der her intet Forbehold er gjort
med Hensyn til dens eller den derpaa byggede nye Christenrets
Lovgyldighed i nogetsomhelft Stykke, — saa tsr man vist nok anste
’) N. g. L. in. 17 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
