Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Strid mellem Grkebisiop Isrund og hans Kapitel.
for intet Under, at de fsrte et djcervt Sprog mod Erkebiskoppen, naar
denne vilde behandle dem som sine i Et og Alt undergivne Klerker,
og at de besvarede hans Fordring paa Bsder for deres Ulydighed og
hans Trudfler om Fcengsel og Van med Appel til det pavelige Seede.
I 1294 maa det rimeligviis allerede vceret kommet temmelig vidt
med Striden, og Erkebiskoppen have stredet til, eller i det mindste
truet med at bruge verdslig Magt imod Chorsbrsdrene. Dette maa
man formode deraf, at Kongen under 29de Juni dette Aar udstedte
et Brev fra Bergen til Hr. Erlend Amundcsson og Lagmcendene Ni
kolaus og Eilif, at de stulde hjcelpe Chorsbrsdrene i Nidaros til Lov
og Ret, hvis de kunde behsve det, saaledes at Lcegmcend ei stulde tilfsie
dem nogen Vold enten paa deres egen Person, eller paa deres Svende
eller deres Gods ’). Erkebistoppen ncevnes vel ikke her, men man
har ester Omstcendighederne Grund til at tcenke paa et eller andet
Spil fra hans Side til Chorsbrodrenes Skade, hvori visse Lcegmcend
skulde rakke Haanden til Udfsrelfe af hans fiendtlige Hensigter. I
alt Fald forudscetter Brevet, at Chorsbrsdrene maa have fslt sig truede
fra en eller anden Kant, og ikke stolet paa Erkebistoppens Beskyttelse,
siden Kongen har sundet sig opfordret til at tåge sig af dem.
I 1295 viser Striden sig tydelig at vcere i fuld Opblussen.
Erkebistoppen havde under et Ophold paa Haalogaland kaldet Chors
brsdrene eller disses Ombudsmand til sig der for at afgjsre visse
Sager. Denne Kaldelse havde Chorsbrsdrene ikke adlydt, da de
fandt det übilligt, at de eller deres Ombudsmand mod Sedvane stulde
fare en saa lang Vei, og det ovenikjsbet uden Sikkerhed om at trceffe
Erkebistoppen, der ikke havde fastsat hverken bestemt Tid eller Sted. For
denne og maastee ogsaa for anden fsr udvist Ulydighed havde Erke
bistoppen ved sit Brev tilkjendegivet dem, at de vare forfaldne i en
Bod af ikke mindre end 1000 Mark Selv, og havde, som det synes,
tillige erklceret dem for midlertidig bansatte, indtil Boden udrededes,
en Banscettelse som dog Chorsbrsdrene af egen Myndighed under
kjendte. Hertil kom, at Erkebistoppen ei vilde erkjende den for Kapi
telets Ombudsmand, som Chorsbrsdrene dertil havde udseet af sin
Midte, og det uagtet de gave ham Valget mellem tyende: lon (Elg?),
som de fortrinsviis snstede og vel allerede havde bestikket, og en ved
Navn Askel; — hvorimod Erkebistoppen havde taget paa Raad med
sig en vis Helge, som senere var dsd, hvilken han erklcerede for Ka
pitelets Ombudsmand, men som Chorsbrodrene ikke vilde erkjende i
denne Egenstab.
Da Erkebistoppen var kommen tilbage til Nidaros, segte Chors
brsdrene at opnaa et Forlig med ham og formaaede Lagmanden Eilif,
N. Dipl. 11. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
