Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Tredie Tidsrum.
det den yngre Sen ftemdroges for den celdre til Norges Konge. Den
har derfor gjort det ncrvnte Forbehold, paa det at ikke det nu fore
tagne Skridt senere skulde kunne paaberaabes som en Ophcevelse af
den gamle Arvefslgelov, eller endog som en Anordning, hvorved Norge
for Fremtiden gik over til at vcere et Valgrige istedetfor et Arverige,
— en Forandring, som Almeenheden i Landet baade nu og lcenger
hen i Tiden slet ikke vilde indgaa paa. Men i hvorledes end med
alt dette kan have forholdt sig, saa maa man betragte Foranstaltnin
gen til Norges og Sveriges fremtidige Adstillelse som fuldbragt for
Norges Vedkommende i Haakons Hyldning.
Den fuldbragtes ogsaa for Sveriges Vedkommende, da Magnus’s
Son Erik den 6te December 1344 i Upsal formelig valgtes til dette
Riges Konge ’). Man maa tro, at Valget her er steet under det
samme Forbehold, som i det ovenomtalte de svenske og staanske Prcelaters
Brev indeholdes, — nemlig, at Kong Magnus sa a loen ge han le
vede, skulde vedblive at fore Rigsftyrelsen.
Der var altsaa den vesentlige Forstjel mellem Foranstaltningen i
begge Riger: — at i Sverige Erik i Grunden kun valgtes til sin
Faders Efterfslger, i det der dog, for des kraftigere at betegne
dette, tillagdes ham Kongenavn, noget der var stemmende med Landets
crldre Brug; — i Norge derimod toges Haakon til Konge nnder den
Forudscetning, at han, saasnart han blev myndig, skulde
overtage den hele Rigsstyrelse i Faderens Sted. For
resten fremgaar af de anfsrte Aktstykker tydelig nok, hvor alvorligt det
fra begge Sider har vceret meent med Rigernes Adstillelse, da man
gjensidigen har forpligtet sig til at modstaa med al mulig Kraft ethvert
Forssg af de unge Konger paa at omstyrte den vedtagne Anordning.
De oeldste svenske Historieskrivere ere uvisse om, enten Kong Mag
nus gjorde det her omtalte Skridt for Sveriges Vedkommende frivillig,
eller tvungen dertil af sit svenske Raad, der folte sig ovrsrt over hans
lastefulde Levnet Hvad Norge angaar, da viser Raadets Kund
gjsrelse tydelig nok, at Magnus har givet efter for et af Landets
Stormcend eendrcrgtigen udtalt Dnske, men at man dog for Hsfligheds
Skyld har givet Sagen en Vending, som om Tanken var udgangen
fra Kongen selv, fra hans Omsorg for sine Rigers og for sine Boms
Bedste. Ganske frivillig har altfaa her Magnus neppe handlet; han
har udentvivl kun grebet Initiativet, da ingen anden Udvei stod ham
aaben, og forresten gjort gode Miner til slet Spil. Men er nu, hvad
der formeentlig har stor Sandsynlighed for sig, Tanken om Rigernes
1) Msb. Ann. i sei-ipl. r. v. I. 258; jfr. Suhm D. H. Xlll. 421; Lagerbr.
NI. 370, 371. Gricus Olai, Olaus Petri, i Be,-. re,-. Bvec. I. l. 104,
11. 2. 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
