Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Fjerde Tidsrum.
.
skulde have veret Ophavsmanden, er fun en Gjetning fra langt nyere
Tider. Rimeligviis har det hele Nygte havt sin Kilde i lost Folke
snak, som reiste sig af det Uventede ved Dsdsfaldet, maaskee ogsaa af
den Omstendighed, at en fornem norsk Frue i Vlankas Folge, Herdis
Thorvaldsdatter, dsde paa den samme Tid som Dronningen ’).
Saalcdes kom da ved Valdcmars Sluhed Egteskabet istand mellem
Haakon og Margreta, hvilket drog saa store Felger efter sig for Nor
dens tre Riger. Det er Kjendsgjerningerne, som her ere givne, saa
danne som de lade sig opstille efter de dunkle og ufuldstendige Kilder ;
Beveggrundene, der ledede de handlende Personer, kunne blot loseligen
gjettes. Om Valdemar skulde man tro, at han saa dybest i Sagen;
men alligevel bliver det et Sporgsmaal, om han i ringeste Maade
anede, hvor skjebnesvanger for Norden den Forbindelse var, som han
fik istandbragt, eller om han, da den afstuttedes, havde nogensomhelst
Tanke paa, at den kunde blive Middelet til de nordiske Rigers For
ening ; — om han derimod ikke snarere fremskyndede den blot for at splitte
et megtigt Forbund, der truede hans Rige med Undergang, og for
med det samme at knytte to af Forbundets Medlemmer til sig med
det ncermeste Svogerskabs Baand. Hvilke Fordele han kan have fore
speilet, og hvilke Lester han har kunnet gjere den svage, vcegelsindede
og lettroende Magnus, samt den rimeligviis baade forfengelige og
mod det svenske Raad hadefulde Dronning Blanka, — derom er sagt
og kan siges meget, men som dog i Grunden kun bliver Gisninger,
for stsrste Delen grebne af Luften, som f. Er. den, at Skaane skulde
verre lovet i Medgift med Margreta. Haakons Adferd har man
allervanskeligst for at tyde; thi ham kan man, efter det Kjendskab til
ham, som Historien ellers giver, hverken tiltro Taabelighed eller Sam
vittighedslsshed. Man maa fristes til at antage, at den hele Trolo
velse med Elisabet af Holstein har vcrret et underfundigt Spil af det
svenske Naad, hvortil dette maaskee har tvunget eller lokket Magnus
at laane sit Navn, men som har varet udfert Haakon uafvidende,
eller i alt Fald uden at han dertil gav sit Samtykke, og uden at han
kjendte de Betingelser, som de svenske Underhandlere gave sig Udseende
af at antage ifslge heiere Fuldmagt. De svenske Underhandlere be
fiyldtes senere, og det udentvivl med god Grund, for at have gjort
sig skyldige i en Overskriden af sin Fuldmagt og Misbrug af Kon
gernes Segl ved Affluttelsen af Forbundet med Hansestcrderne i 1361 ;
’) Isl. Ann. 312. Naar det norsi-islandfie Rygte ogsaa indbefatter Hertug
Kristoffer, Valdemars Son, i de ved denne Leilighed forgiftedes Tal, da
maa dette strar v«rkke Mistanke mod Rygtets Paalidelighed; thi Blankas Dod
maa vcrre indtruffen i April Maaned, vg Kristoffer dsde ftrst den 18de Juni
samme Aar (Suhm D. H. Xlll. 495).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
