- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
426

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

426 Fjerde Tidsrum.
Skrivelse, et Slags Hyrdebrev, til Venderne i den Dccl af Vvre-
Thclemarken, som lsd under Oslos Biskopsdemme: Hviteseids Sogn,
Tyresdal, Nissesdal, Fyresdal, Skafse og Mo. Brevet er udstedt fra
Gimse, den 11te November 1395. Det er mcerkeligt baade for dets
gode Stiil og rene norske Sprog, og tillige for det Lys, det kaster
over de kirkelige Forhold i hine afsidesliggende Fjeldbygder.
Sidst da Biffoppen var hos dem — heder det — for ni Aar
siden fandt han meget mangelagtigt hos dem i flere Henseender, til
Fare for deres Sjcele: — baade Mangler med Hensyn til deres Se
der, og forskjellige Tvivlspunkter saavel i deres Forhold til Bifioppen
som i Presternes Forhold til Almuen. Det er Biskoppens Pligt at
rette paa Alt hvad angaar Christendommen hos dem, og han fornyer
derfor nu den Bestemmelse, som han gjorde med Raad og Samtykke
af sine Chorsbrsdre, og de bedste og celdstc Vender, som da vare
hos ham, — en Bestemmelse, som desvcerre hidtil kun lidet har frugtet.
Fsrst fandt han hos dem Mangel i hvad der er det vigtigste, i
deres Kjcerlighed til hinanden indbyrdes. Thi Manddrab sves meer
der end i noget andet Bygdelag, og deraf kunde mcerkes, at Kjcerlig
heden var tynd mellem dem. Beder betales efter drcebte Frcender;
men desuagtet hevner man sig ligefuldt. Og dog er det den vcerste
Ugjerning, som vcere kan, at love Fred og Grid, og siden boere Avind
og ond Villie i sit Hjerte til den, som man fer forligte sig med".
Saadanne maa kaldes Gridnidinger og fuldkomne Herrenssvigere,
deelagtige i Helvedes evige Pine med selve Djcevlene, der ere fulde
af Avind og Ondfiab, og med den fule Judas, der sveg sin Herre
med et Kys, som skulde vcere Fredens Mcerke.
Bistoppen fandt ogsaa, at de ei noksom vårede sig for Omgang
med bansatte Mcend, eller for dem, som ere i Kirkens Forbud. Saa
danne maatte de for Fremtiden sky som de vcerste Edderorme. Som
disse stade Legemet, saaledes hine Sjcrlen. Thi hver den, som om
gaaes Bansmand, falder i Van med ham.
Den Kirkens Tjeneste, som de have at tåge i Pgasten, stulle de
modtage med al Idmyghed og Wrefrygt een Gang om Aaret. Thi
hver den, som i tre Aar forsommer dette, han er ifslge Christenretten
fredles (utlN^r). De stulle ei modtage den af nogen anden end sin
Sogneprest, uden med dennes Tilladelse; og ei modtage den, naar de
ere i Forbud, thi dette er vcerre end ikke at modtage den.
De stulle alle vcere lydige mod Gud og Bistoppen; men forbry
der nogen sig, da bede han snarest muligt. Kirken, og Bistoppen paa
dens Vegne, tåger gjerne Alle til Naade, som til Naade ere verdige.
Efterdi Bisk opp en sjcelden har faret paa Visitats hos dem, ere
Mange i Tvivl om, hvorledes de stulle udrede ham hans Tilkommende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free