Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Partier i det norste Raad.
Krummedike, en i Norge indgiftet holsteinfk-danfk Stormand, der
med sin Hustru havde faaet stort Jordegods her og for Tiden, som
Hsvedsmand paa Akershus, indtog en af Landets vigtigste Embeds
stillinger. Til dette Parti synes ogsaa Rigsforstanderen Sigurd lons
ssn at have heldet, uvist af hvilken Grund.
Det svenske Parti maatte vel for Vieblikket agtes at have For
delen paa sin Side, da det baade havde Erkebistoppen med sig, og
desuden, efter hvad allerede havde vist sig og senere end mere blev
aabenbart, Mcrngden af Norges Almue, iscer nordenfjselds og paa
Oplandene, var for Karls Valg. Det danske Parti havde imidlertid
i Biskop lon en saare stug Leder, og dette Parti, der sikkerligen in den
Raadet selv snart blev det talrigste, vidste, sin tilsyneladende Under
legenhed uagtet, for man anede det, at komme sine Modstandere i
Forkjsbet. Forresten ucevnes ingen af Norges Bistopper foruden Er
kebistoppen og Biskop lon som ncervcerende paa Raadsmsdet. At
Biskop Olaf af Bergen ikke var der tilstede, kan muligen forklares af
Spgdomsforfald ; thi ved denne Tid eller ikke meget lange efter synes
han at vcere afgangen ved Dsden. Hvorfor Biskop Gunnar af Sta
vanger var fraværende vides aldeles ikke, ligesaalidet som hans Stem
ning med Hensyn til Kongevalget kjendes. At Biskop Gunnar af
Hamar derimod hsrte til det svenske Parti, viste sig senere tydeligen.
Af tilstedeværende Proelater ncevnes ellers Provsten Alf til Apostelkir
ken i Bergen og Gunnar Holk til Mariekirken i Oslo samt Sigurd
Bjornsssn, Erkeprest i Oslo ; men om deres Stemning lader sig intet
med Sikkerhed sige, sijsnt man af deres senere Opfsrsel snarest skulde
tro, at de have heldet til den danske Side.
Aaret 1448 led til Ende uden at Raadet kom til nogen endelig
Beslutning om Kongevalget. Da blev det, udentvivl paa det danske
Partis Anstiftelse, bestemt, at Biskop lon af Oslo og Hr. Hartvik
Krummedike skulde fare til Danmark for at ste Freden opretholdt mel
lem dette Rige og Norge; dog maatte de i Forveien love og sverge,
at de ikke skulde indlade sig paa noget Valg af Konge og fslgelig ikke
heller give den i Danmark valgte Kristian nogetsomhelft Tilsagn om
Norges Krone ’). At ikke det svenske Parti erkjendte sig paa nogen
Maade bundet i sit frie Valg ved denne Beslutning, det viser sig ty
deligt baade deraf, at Erkebifioppen og Hr. Olaf Nilsson ved samme
Tid sendte Breve om i Landet, der raadede Almuen at samtykke Karls
Valg til Norges Konge 2), — og deraf, at nysncevnte Olaf Nilsson
med Erik Scemundsssn, Svein Eriksssn Degn (Erkedegn) i Thrond
hjem og fire andre Medlemmer af Raadet indgik i Baahus den 26de
Februar (Affeonsdag) 1449 en skriftlig Forbindelse, hvorved de lovede
’) Hadorf 11. 168. 2) Smsts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
