Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683
Vincentius Lunges Magt i Aftagen.
Vincentius og Fru Ingerd ’). Hvad Hr. Vincentius angaar, da
flulle vi strar ste, at han fsleligere end Erkebijkoppen fik prove Virk
ningerne af Gustavs Klage og Fredriks egen Uvillie.
Vi have ovenfor ssgt at fremstille de politiske Grundsoetninger
med Hensyn til Norges Styrelse, der synes at have vceret de ledende
hos Vincentius Lunge, da han fsrst ovtraadte i Svidsen for Norges
Stormomd, nemlig at gjore den saa «beroende som muligt af det
danske Rigsraad. Vi have ogsaa bemcrrket, at Vincentius’s Grund
soetninger i dette Stykke vare meget afvigende fra, ja paa en Maade
modsatte dem, som Henrik Krummedike og rimeligvis med ham Moeng
den af det danske Rigsraad hyldede, nemlig det norske Naads Sam
mensmeltning med det danske og Norges Underkastelse under Danmark.
Vmcentius’s System vandt for Meblikket overhaand, iscer vel fordi
de indfodte norske Stormoend fandtes mest villige til at underststte
dette, medens Kong Fredrik ikke var moegtig nok til at modscette sig
det; ’og det udtalte sig i og blev, beseglet ved Kong Fredriks norske
Haandfcestning. . Men dette Styrelsessystem var i Grunden baade det
danske- Rigsraad og Kong Fredrik forhadt. Vincentius Lunges Op
fsrsel, den Tid han stod i Svidsen for Norges Styrelse, kunde heller
ikke tjene til at gjsre det antageligere i Kongens Dine, naar denne
hvert Dieblik maatte fele sig stillet i Skyggen for sin mcrgtige nor
denfjoeldske Statholder. Baade det danske Rigsraad og Kong Fredrik
saa med Loengsel tilbage til Henrik Krummedikes Grundsoetninger, og
lurede kun paa Leilighed til at gjsre dem igjen gjocldende.
Et af de fsrste Skridt hertil kan udentvivl antages at vcere Nord
manden Olaf Galles Fjoernelse fra Befalingen paa Akershus og med
det samme fra Statholderfkabet Ssndenfjcelds. Den ncermere Anled
ning hertil kjendes ikke; men i 1527 maatte han ved en Overenskomst
med den danske Adelsmand Magnus eller Mogens Gpldenstjerne af
troede Akershus Slot og Len til denne 2), — en Aftrcedelse som Hr.
Olaf ikke overlevede mange Aar Ved den Tid fik ogsaa den danske
Adelsmand Klaus Bilde Baahus Slot i Befaling Den ene af
disse tyende Mcend havde ligesaalidet som den anden, ester Fredriks
Haandfoestmng, Adgang til at sortenes med norske» Slolte, eller til at
indtages i Norges Raad, da de hverken vare indfsdte eller indgiftede
i Norge. Vincentius Lunge folte dengang fuldt vel Betydningen af
de gjorte Skridt, at de nemlig vare rettede mod ham og hans hele
Styrelsessystem; og hans Forbittrelse over det Skeede var sa<r stor,
at han yttrede sig at ville i Forming med Erkebiskoppen modsoette sig
!) Sml. I. 541—544. 2) Sml.. VI. t8
Not. 3; Paludan-Muller Grevens Felde
11. It. 2) F^ Idie November 1538 sees han at viere ded. N. Dipl. 11.
819. -) Sml. VI. 18, 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
