Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698 Fjerde TidSrnm.
September over. Paa denne Dag udstedte de samlede norske og han
ske Raadgivere, som allerede ovenfor ere ncevnte, et Vidnesbyrd om
Kriftians hcederlige og christelige Fcerd samt gavnlige Virksomhed un
der hans Ophold ved Herredagen i). I dette Vidnesbyrd ncevnes
han as Raadet selv, uagtet dets forud negtede Hylding : ret Arving
til Norge". Raadet har muligen seet Titelen fra den Side, at den,
som benyttet af Kristian tidligere end Kong Fredriks Haandfcrstning,
ikke ved denne kunde frastrives ham, da Fredrik der kun nedlcegger den
for sin egen Person. Strar ester forlod Hertugen med sine danske
Raadgivere Oslo til Skibs, og den 13de September 1529 lan
dede han ved Vardberg , hvorfra Reisen videre gjennem Danmark
fortsattcs til Lands. Henrik Krummedike, som ved denne Leilig
hcd for sidste Gang optraadte i Norge, dsde Aaret ester, 1530 i
Slutmngen af Marts, paa et af sine Godser i Skaane. Hans
Virksomhed i Norge havde heel igjennem vceret heist mcerkelig og ind
gribende, om just ikke altid prisverdig og til Landets Gavn »). At
Hertug Kristian ikke har hjembragt til Danmark de venstabeligste Fs
lelser mod Erkebiskop Olaf, det norske Raad og Nordmcendene i Al
mindelighed, er heist sandsvnligt; ligesom og at disse Fslelser ikke
have vceret ganske uden Indflydelse paa hans Stemning mod Norge,
da dette Rige syv Aar senere var kommet i hans Magt.
Vi have ovenfor sagt, at Hertug Kristians Komme til Norge
virkede en Stilstand i Fiendtlighederne mellem Erkebistovpen og Hr.
Vincentius. Denne Stilstand var imidlertid af saare kort Varighed.
I Slutmngen af 1529 finde vi Fiettdtligheden igjen i fuld Gang fra
Erkebiskop Olafs Side. lamteland, Vincentius’s Len, var denne
Gang Tvistens Gjenstand.
I Hr. Vincentius’s og dennes Fogeds Fravcerelse havde Erke
bisioppen sendt en vis threndist Stormand, Haakon paa Egge, md i
lamteland med det Budskab til Almuen, at Kongen havde frataget
Vincentius Lenet og givet det til Erkebistoppen. Dette maa have
vceret enten reen Opdigtelse, eller grundet paa en stor Misforstaaelse ;
thi det er ingen Tviol underkastet, at Hr. Vincentius den 16de Juli
1528 fik Kongens fornyede Lensbrev paa lamteland og nogen
senere Forandring heri findes ikke at vcere gjort. Haakon paa Egge
- heder det — udspredte tillige, at Vincentius med Hustru og Vsrn
var remmet af Landet i Kongens Unaade. Men lergen Karlsson
paa Hof i lamteland modsatte sig Haakon paa Vincentius’s Vegne,
negtede Sandheden af de udspredte Nygter og forestilte Almuen, at
.’) Hvitf. Fredr. l. u! 1529. 2) Dan. Mag. 3die R. 11. 257—258. Icrvnf.
for Resten angaaende Hertug Kriftians Ophold i Norge: Paludan-Muller
Gr. Feide 11. 16—21. s) E. o. f. 11. 684.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
