- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
792

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

792 Fjerde TidSrnm.
Hvad der er sikkert er, at de to Raadsmedlemmer, Herrerne Nils Lykke og
Vincentius Lunge, begge ved denne Leilighed mistede Livet, og at Bi
flop Hans Reff og begge Bilderne, Klaus og Esge, bleve satte fast
paa Tautra. At Biskop Magnus as Hamar er bleven fengslet, om
tales ikke. Han var, som vi vide, i 1531—1532 Kong Kristian ll’s
aabenbare og ivrige Tilhenger, og han var ganske vist ogsaa nu i
Hjertet stemt for den samme Herres Sag og for dem, som forfegtede
denne. Han har derfor udentvivl strar erklceret sig for den throndiste Reis
ning og folgeligen beholdt sin Frihed, ungtet han i Thrsndernes Dom
var ncevnt blandt de Skyldige. At Erkebiskoppen lod af de tilstede
værende Raadsmedlemmer denne ene Mand, paa hvem han forovrigt
ganske vist har kunnet fuldkommen stole ’), blive staaende ved sin Side,
var muligen ogsaa en klog Beregning. Man kunde da ikke beskylde
Erkebiflopven for ganske at have tilintetgjort det norske Raad, og det
var altid nyttigt for ham at have en Medansvarlig, paa hvis Eam
stemmighed han dog kunde lide.
Den tumultuariske Vevcegelse i Throndhjem den 3die Januar
1536 ncrrmede sig en Statsomveltning, en Revolution. Hensigten var
jo aabenbare at frigjere Norge fra det danske Tryk, ved at stutte sig
til et modsat Parti, af det de Danske havde valgt, — nemlig til
Kristian ll’s, der representeredes af Pfalzgreve Fredrik og understst
tedes af Keiser Karl V, istedetfor til Kristian lll’s, som allerede kunde
siges at vcere det seirende i Danmark. Hvor meget eller lidet nu
end Erkebiskop Olaf kan have gjort for at fremkalde Bevcegelsen, —
han var, da den fsrst var indtraadt, nsdt til at folge den, ja optrcede
som dens Hovedleder. At han dog ikke forhastede sig hermed, men i
Fsrstningen lod dem, der vare optraadte som Handlende i det vold
somme Foretagende gaa sin egen Vei, — det viser den Omstendig
hed, at isse han, men den thrsndiste Almue udstcrdte den fsrste Kund
gjsrelse om det foretagne Skridt.
Den 7de Januar 1536 lod nemlig Vender og menige Almue i
Thrsndelagen" sit Brev udgaa til sine kjere Bredre, Hr. Lagmand,
Raadmcrnd og menige Borgere og Nordfarere" i Bergen, med Un
derretning om hvad der var steet i Throndhjem. Dommen, Fengslingen
og Drabene, der havde sundet Sted, fortelles som overfor udhcevet,
og Brevet sluttede med selgende Ord: Thi er vor kjcerlige Ben og
fuldkommelige Begjer til Eder paa Christendommens, Norges Riges
Krones og dets Indbyggeres Vegne, at I ville velvillige» hjelpe at
!) At ogsaa Keiseren («g Pfalzgreven) have anseet Visiop Magnus som selv-
sireven Tilhcrnger af Kristian Il’s Sag, ftemgaar deraf, at Keiserens Brev
af 10de April var udfcrrdiget til ham ligesaavel som til Grkebifloppen. Pal -
Muller, Gr. Feide li. 264 Not.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free