Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Threndernes Opfordring til Bergensmcendene.
straffe dem, som Norges Riges Friheder, menige Almues Gavn og
Bedste og Bistand saa fordcrrveligen agte (at) nedlcegge. Vi ville
med Liv og Gods straffe i denne Landsende de, som brsdelige ere.
Og naar og hvor I have vor Hjcelp behov, da stulle I med Guds
Hjcelp finde os velvillige og redebonne i alle Maader" ’). — At lig
nende Breve have vceret udstedte fra samme Kant til andre Menighe
der i Norge, er hoist sandsynligt, skjent ingen saadanne, saavidt hidtil
vides, ere levnede. Man seer, at ingen Konge eller Fyrste i Brevet
ncevnes, som den, til hvis Bedste Reisningen er steet; men at Brev
udstederne ei ville vide as „Hertug Kristian", og at de ville have Straf
over alle Fiender as Norges Friheder". Og netop hertil maa man
tcenke sig, at det almindelige Dnske hos Nordmoendene for Vieblikket
var indstrcenket. Paa nceste Skridt var desvcrrre Mcengden af dem
ganste uforberedt; ja, den var endog uvis om, i hvad Retning det
skulde og burde gjeres. Neppe engang de egentlige Ledere af Reis
ningen i Throndhjem havde fcestet sig noget bestemt Endemaal for Vie.
Hvilke vare da hine den thrsndiske Almues Ledere, vil man sverge,
naar Ledelsen ikke udgik fra Erkebiskoppen selv? Ingen Kilder ncrvne
dem udtrykkeligen, og vi kunne saaledes kun gjcetmngsvis henpege paa
tyende Mcend, som siensynligen spille en fremtredende Rolle deels i
Bevoegelsen i Throndhjem, deels i dens ncermeste Felger; og disse
ere: fsrst og fremst den allerede oftere ncrvnte Kristoffer Throndsson
(Rostung), og derncest Einar Tjeld, som vi snart siulle komme til
at omtale, — Mcend, der begge ganske vist vare indfsdte Nordmcend,
men af Verdighed kun Vcebnere eller Svende. Hvorledes dog end
hermed har kunnet i Virkeligheden forholde sig, saa var det en nsd
vendig Folge af Norges Forfatning og Erkebiskop Olafs Stilling i
samme, at denne meget snart maatte trcede for Lpset som Hovedman
den for den hele mod Kristian 111 og det danske Naads anmassede
Overhsihed rettede Bevagelse. Erkebistoppen var jo i den kon
gelsse Tid efter Loven Landsstyrerens Hoved og Kongedsmmets
Vikarius. Rigtignok tcenktes han i saadan Egenskab paa det nsieste
bunden til Raadet. Men nu, da det norske Raad for Dieblikket var
sat ud af sin Virksomhed, stod han paa en Maade som Rigets Ene
styrer. Hvad enten det nu var med eller mod hans Villie at han
var trukket md i Hvirvelen, — han stod midt i den og var nsdt til at
handle paa en afgjsrende Maade.
Det fsrste Sporgsmaal var naturligvis om at drage hele det
norske Folk over paa Threndernes Side. Det allerede omtalte Brev
fra Thrsnderne til Bergensmcendene skulde paa den ene Side virke
l) Brevet, som ftr er oftere omtalt, er givet i Throndhjem, 14de Dag Jule"
1536, og findes trykt i Palud.-Mullers Aktft. 11. 206—208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
