Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uerfarne barn var gaaet ind paa dette stevnemøde;
og hendes øine aabnedes først i det sidste øieblik.
Hun var ulykkelig og søgte for enhver pris et
middel til at fornærme mig, men hendes natur
kunde ikke taale usædeligheden, selv om hun i
sin heftighed havde ladet sig forlede til et
indledende skridt. Ligeoverfor dette rene og
pletfrie væsen var Efimowitsch’s kunster unyttige.
Han opnaaede kun at gjøre sig latterlig.
Sandheden sprudlede fra hendes sjæl, og harmen fødte
spotten paa hendes læber. Efimowitsch, den elendige
fyren, vidste tilslut hverken ud eller ind, han
blev siddende med et skummelt ansigt og talte i
enstavelsesord; — jeg begyndte at bli bange for,
at han skulde insultere hende af lav hevn. Og
— det skal endnu engang siges til min ære —
jeg overvar hele denne scene næsten uden
overraskelse, som om jeg havde kjendt den før; jeg
gik derhen uden at fæste nogen lid til anklagen,
skjønt jeg havde en revolver — det er sandt. Og
kunde jeg tænke hende som nogen anden end sig
selv? Hvorfor elskede jeg hende? Hvorfor brød
jeg mig om det hele? Hvorfor havde jeg ægtet
hende? Aa, jeg havde ganske vist i dette
øieblik faaet et sikkert bevis paa, at hun hadede
mig, men jeg havde ogsaa faaet en fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
