Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
være mig mere kært. — Kom med, svarede han, saa skal I faa
Jert Ønske opfyldt.
Og i Kanslerens Samling fandt Vorm virkelig Hovedet af en
Narhval med Stodtanden, hvoraf der var afbrudt et Stykke,
siddende i Overkæben. Nu var ogsaa Vorm overbevist, og Uenigheden
mellem de Lærde ophørte. Men Gerhardus Mercators Navn blev
glemt, og Ole Vorm, hvis Navn som Samler alt var bekendt i
Europa og blev det endnu mere gennem hans berømte Slægtning
Thomas Bartholins hyppige Omtale af ham, traadte frem som den,
der havde gjort det af med Enhjørningen.
Narhvalstænderne begyndte straks at tabe i Værdi, og de
københavnske Købmænd, som tidligere havde ment at eje en stor
Skat i en saadan Stodtand, vare meget misfornøjede med denne
Opdagelse, som Vorm i 1638 bekendtgjorde i et særligt Skrift.
Men selv oui Narhvalstanden bevislig ikke havde noget med
den veritable Enhjørning at gore, var der dog ikke rokket ved
dennes Existens; nu maatte man biot se sig om efter et andet
Horn til «len. i Erstatning for det som Videnskaben havde
herovel den. De Egenskaber, som havde udmærket
Enhjør-ningsliornet, gik trods enkelte Protester over paa
Narhvals-tanden. Vorm anfører til Støtte for sin Mening, at det er en
fortræll’elig Modgift, en Erklæring fra ansete Læger i Augsburg;
i Dresden havde en ringe Del, der var skrabet af en Tand i
Kurfyrstens Kunstkammer, vist sine heldige Virkninger paa en Mand,
„som havde en hel Sæk levende Firben i Maven," og fra
mangfoldige Steder kan der hentes lignende Vidnesbyrd. Thomas
Bartholin forholdt sig tvivlende i denne Retning, men under en
Dysenteri«* styrkede han sig dog selv med 1 s Drakme grønlandsk
Narhvalspulver for Anfaldet. Endnu i vore Dage er Brugen af
Narhvals- eller Enhjorningspulver i bestemte Tilfælde næppe
ganske forsv linden.
Det varede imidlertid ikke længe, inden der syntes at blive
Udsigt til en Erstatning for det tabte Vidunderdyr. En Gesandt,
der var paa Rejse fra Kongen i Guinea til Hertugen af Kurland,
opholdt sig i Oktober 1652 i København. Han besaa
Kunstkammeret paa Slottet og undredes særlig over en Narhvalstand,
som nylig var bragt hjem fra Grønland, og som havde en Længde
paa 11 Fod. Men da han borte, at den almindelig blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
