Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - IV. Særeie i ægteskabet. Den gifte kvindes myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
leseie, som almindelig regel, medens der var foreslaaet
enkelte forbedringer i ægteskabsloven; saaledes lettere
adgang til at oprette ægtepagt, samt hustruens ret til
(NB. med den høie øvrigheds specielle tilladelse!) at
forlange boet skiftet og særeie indført, hvor der fore
laa øiensynlig grund til at frygte, at manden vilde øde
lægge midlerne.
Den kongelige kommission havde desuden fore
slaaet, at hustruen skulde kave raadighed over, hvad
hun fortjener Men af forslaget var denne paragraf
udeladt, og den blev først atter optaget 1881.
Skjønt lovforslaget senere omtrent kvert aar (med
undtagelse af 1883 og 1885) hardværet fremsat i stortin
get, skjønt snart femten aar er forløbne, siden spørgs
maalet reistes, og skjønt det i løbet af disse femten aar
ikke alene har været behandlet af den kongelige kom
mission, af regjeringen, af odelsting, lagting og storting,
men endog har været sat under overveielse af landets
samtlige kommunebestyreiser, er intet afgjørende skridt
foretaget i sagen.
Foruden de mænd, som i tinget har arbeidet for
dette anliggende, har det fundet talsmænd i vore store
digtere (Ibsen, Bjørnson, Lie og Kielland), som, da
flertallet af kommunebestyrelserne udtalte sig mod
samme, offentliggjorde en protest, hvori det bl. a.
heder:
«Vi lader staa hen, fra hvilken tid formandskaberne
fik denne særskilte fuldmagt fra kvinden ; vi indskrænker
os til at hævde, at den forudsætning, hvorfra de fleste for
mandskabsbetænkninger gaar ud, nemlig at ægteskabet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
