Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Hjærtet hamrede i Brystet paa hende, da hun holdt He-
stene an. Kusken paa Ferriss Vogn sprang ned og holdt
Døren aaben for ham og han gik hurtig hen imod hende.
Det skulde altsaa blive deres Møde efter fire Aars Forløb
— og hvilke Aar — et uventet, uforberedt Møde og noget
ganske andet, end hun havde ventet. Hvad de sagde i de
første Øjeblikke, kunde Lloyd aldrig senere huske. Kun ét
stod tydeligt for hendes Erindring.
»Jeg kommer lige fra Torvet," sagde Ferriss, ,,0g jeg
hørte, at De netop var kørt herud, saa var der jo ikke andet
at gøre end at køre efter Dem.”
»Skal vi ikke spasere lidt?" huskede hun, at hun havde
spurgt lidt efter. ,,Vi kan lade Vognene vente, eller De kan
maaske ikke taale at gaa? Jeg glemte —"
Men han afbrød hende og sagde, at det gjorde ikke noget.
»Doktoren har bare sendt mig ud, for at jeg skulde faa
lidt frisk Luft, og det er ydmygende at blive trillet rundt
som en gammel Kone.
Lloyd rakte Tømmerne til Lewis og løftede sin Kjole for
at staa ned af Vognen. Trinnet sad temmelig højt oppe.
Ferriss stod ved Siden af hende. Hvorfor hjalp han hende
da ikke ned. Hvorfor blev han staaende dér med Hæn-
derne i Bukselommerne uden at lægge Mærke til hende.
Den mørke Rødme i hendes Ansigt blev lidt dybere af Irri-
tation. End ikke hjemvendte Nordpolsfarere havde Lov til
at lade, som om de ikke kendte simpel Høflighed — og saa
netop han.
Hun blev staaende et Øjeblik, før hun selv prøvede paa
at gaa ned. ,Ja ja da,” sagde hun.
Saa opdagede hun, at han stod og saa” paa hende. Han
smilede svagt, medens et dybt bedrøvet Udtryk gled hen
over hans tunge lidt sløve Ansigt. Han gjorde en Bevæ-
gelse med den ene Skulder, og det var, som om Lloyd fik
et Slag i Ansigtet, da hun pludselig huskede, at Ferriss ingen
Hænder havde.
Hun faldt tilbage paa Sædet med Hænderne for Øjnene,
rystet og skælvende af uendelig Medlidenhed, — af Skam
over sin egen Kejtethed og med Følelsen af, at den smilen-
de Park, den varme Eftermiddag, Alléens grønne Træer,
de skinnende, lakerede Vogne og de blanke, brune Heste
forsvandt i et Nu og gav Plads for Isen, den mørke Vinter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
