Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
»Læg Mærke til, hvad jeg nu siger. De siger, at De
elsker mig, at De holder mere af mig end af Hr. Ferriss,
som er Deres bedste Ven. Jeg har ikke megen Lyst til at
tænke paa mig selv i dette Øjeblik, men hvis De nu fik mig
til — hvis jeg nu gik ind paa at forlade min Patient. Hvad
skulde der saa blive af mig? Kunde jeg nogensinde vende
tilbage til det Hus, jeg selv har bygget? Kunde jeg nogen
sinde se mine Kammerater lige i Øjnene? Hvad maatte de
tænke om mig? Hvad maatte mine Venner tænke om mig,
om mig, der altid har holdt Hovedet saa højt? De ødelæg-
ger hele Livet for mig. Jeg kommer til at opgive mit Ar-
bejde. Aa, ser De da ikke, hvad det er, De tvinger mig
til?" Hendes Øjne fyldtes med Taarer. ,,Nej,f raabte hun
heftigt. ,,Nej, nej, nej, jeg vil ikke nedværdige mig!"
»Det er ikke min Mening at nedværdige Dem,” sagde
Bennett. ,,Det skulde De ikke sige til mig, naar jeg elsker
Dem saa højt, at jeg kunde opgive Ferriss for —"
»Jamen, hvis De elsker mig saa højt, saa maa der da være
noget, De sætter højere end Livet. Vil De have, at jeg skal
komme til at hade Dem ?f
»De ved jo godt, at der er intet i Verden, jeg sætter højere
end Deres Liv. Hvor kan De tro andet.”
»Fordi De ikke forstaar — fordi De ikke véd — aa, at
jeg elsker Dem! Jeg — det vil sige — jeg mener ikke —
jeg mener ikke —"
Hvad var det, hun havde sagt. Hvad var det, der var
sket. Hvor kunde det være, at de Ord, hun endnu igaar
vilde have skammet sig for blot at hviske til sig selv, nu
saadan fo’r hende ud af Munden. Den søde, uklare Tanke,
hun i alle disse Aar havde holdt nede og havde skjult i
Dybet af sit Hjærte, rejste sig nu pludselig og fik Form i
Ord. Uopfordret havde hun sagt ham, at hun elskede ham.
Hun, hun som for et Øjeblik siden gennemrystedes af Vre-
de imod ham, hun havde gjort dette. Skammen brændte
som Ild i hendes Ansigt. Det var, som om Jorden skred
sammen under hendes Fødder, som om alt, hvad hun
havde sat højest, alt, hvad hun havde drømt om, blev revet
fra hende og knust. Var det virkelig hende, hende der
havde været saa stolt og sikker, som nu var kommen saa
vidt?
Hun vendte sig bort fra ham, slog Hænderne for Øj-
7»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
