Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
stede sig i vilde Spring fra Klippe til Klippe, vanvittig og
utøjlet i sin frygtelige Dødsdans. Bennet sænkede Stem-
men og blev alvorlig. Undertiden stirrede han tankefuldt
og fraværende paa Bogen. Han saa’ det sikkert ogsaa for
sig.
Han fortsatte :
» Torsdag 2. December. — Metz døde i Nat. ... Han-
så døende. Stadig Storm fra Nordøst . ... En stræng
åt.”
Lloyd skrev langsommere og langsommere. Linierne
begyndte at flyde ud og danse for hendes Øjne.
Det var dette, hun skulde sende ham op til. Til dette
umenneskelige Sted; til denne fortsatte Lidelse, hvor de
døde langsomt efter mange Dages Sult, Overanstrængelse
og Dødskamp. Alt det skulde han møde igen. Hun skulde
tvinge ham til det. Hendes Beslutning var tagen, hendes
Pligt laa klart for hende. Nu kunde det ikke forandres.
Hansen døde tidligt imorges . . .. Dennison
er snart færdig . sg
»Søndag d. 5. December : . … . fandt imorges Dennison
«
død mellem Adler og mig...
Synet blev klarere og tydeligere. Hun syntes, hun saa’
det indvendige af Teltet og de overlevende af ,,Frejafs Be-
sætning, som krøb rundt paa Stedet i det triste Halvmørke.
Deres Haar og Skæg var langt, deres Ansigter sorte og
smudsige, og Sulten havde i sin blodige Ironi gjort dem
unaturligt oppustede og fede. Det var ikke længer Menne-
sker. Kun det dyriske var blevet tilbage efter Elendigheden.
” + + . altfor svage til at begrave ham eller blot slæbe
ham ud af Teltet. Vi maa lade ham ligge her . . Fik
vor sidste Skefuld nl sele: og varmt Vand. Andagt Klok-
ken 530 Em: .:.
Det gik daarligere og daarligere med Lloyds Skrivning.
Graaden trængte paa, hvor meget hun saa bed Tænderne
sammen, Taarerne blændede hendes Øjne, men hun prø-
vede paa at tvinge dem tilbage, for at Bennett ikke skulde
se, at hun græd. Hun skrev heltemodigt Sætningen færdig.
Saa blev der en Pause.
»Ja — Andagt Klokken — jeg — jeg —’
Pennen gled ud af hendes Haand, og "SÅ faldt sammen
over Bordet med Hovedet paa den bare Årm, og den hef-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
