- Project Runeberg -  Breve /
34

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34
en Rosmkrands om en Heltepande, Du vilde komme til at
berove Landskabet dets Kraft og dets Manddom.
Heller ikke Schweiz, der saa ofte har veret omtalt som
den norjke Naturs Ssster, maa Du beholde i Tanken, thi,
med Undtagelse af den Lighed, som alle Bjerglande have til
foelles, og som kan sammenlignes med den, der aabenbarer sig
i alle, selv de forskjelligste Menneffe-Ansigter, fjerne Schweiz og
Norge sig i enhver anden Henseende fra hinanden. Egnenes
Form, deres Udtryk, deres Karakteer ere i hiint ganske anderledes
end i dette. Over Schweiz hviler en saa rolig Majestet, at Ve
ffuerens Hjerte bringes til at banke faldere og langsommere, at
hans Tanke hceves, og svcever videre og kraftigere omkring.
Her er det ikkun sjelden, at Naturen treder i dens hele skrek
kelige Vildhed ligeoverfor Mennesket, bemoegtiger sig det, og
lader det staae i fuldkommen Passivitet som en skjelvende
Slave, med alle Sandser aabne og spcendte og rettede mod
ethvert af dens Udbrud. Nigtignok tordner Lavinen af og til
i de hoie Alpedale; Stormen suser langs Fjeldets Sider, og
knekker Nakken paa Skovens stolteste Gran; Skyer opdynges
indtil de, hvilende paa brede Arme, lude sig sorte og truende
udover Bjergtoppene; da omsider Lynet udsender sin Slange
yngel, og Tordnen, for saa at sige, treffer og ruller med gres
seligt, med overdovende Brag fra Alp til Alp. Men bliver
ogsaa Vandreren overrumplet af en saadan Naturkamp, saa
har han ikkun at ile fremad. Snart vil den dybe, den bredi
Dal aabne sig, og hans Angst har naaet sin Grenosesteen,
thi dernede er Mennesket saa fuldkommen Herre, at det bliver
ham fsleligt, at denne Natur maa vere en foielig, en velde
dig Natur. Den vidtstrakte Eng ligger dernede saa feed, saa
gron og saa blomsterrig; den krystalklare Bek slynger sig saa
vellystig hen mellem de tette Frugthaver; Vildskoven er bleven
trengt tilbage, og strcckkcr sig i erbodig Afstand ikkun som et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free