- Project Runeberg -  Breve /
37

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37
hoit i Stormen, eller kcemve sig frem, idet de kaste sig, og
atter stige i den. En Vinterstorm, som dm her omtalte, ved
varer som oftest to a tre Dage, da man neppe vil ste en
Baad paa Bolgerne; men trcekker Stormen sig, som af og til
ogsaa skeer, hen i endnu lcengere Tid, tvinger Noden mangen
en Fiffer til at tåge ud paa Dybet. Paa saadanne Dage sti
ger han udentvivl i sin Baad med hiin Bretloenders Bon i sit
Indre: O! hjelp mig Herre Gud! Haveler saa stort, og min
Baad er saa liden! —
Dog, det er ikke Vinterstormene, som her ere farligst for
Menneskelivet: de melde sig for de komme, og noder end deres
Varighed Fiskeren, af og til, til at overvinde sin Frygt, saa
stoder han ikke fra Land uden at vcere forberedet; desuden
har Stormen, der, som vi have antaget, har vedvaret i flere
Dage, allerede tabt en storDeel af sin Kraft. Men om Vaa»
ren er det anderledes. Da ligger Havet undertiden om Mor»
genen aldeles speilklart; de graa nsgne Klipper staae med deres
Glimmerpletter, og glimte i det varme Sollys, og nedenunder
Klippen svomme Sofugle langs Land, og forsvinde, og komme
op igjen. Udenfor Dorm af de faa Hytter,, der staae hist og
her paa Kysten, sidde paa saadanne Dage en Olding eller et
Barn; de stirre stille hen i Luften; de fole udentvivl,. at Na
turen af og til kan vcere uudsigelig ffjon; mm- de fole ogsaa,
at dens Skjonhed i disse Egne ikkun er af kort Varighed, og
derfor see de saa sorgmodige ud. Havet ligger, som sagt,
roligt og speilklart. Ingen Volge, uden hine lange, blanke
Bolger, som her kaldes Dynninger, —o ! hvor de hceve og stenke
sig vellystigt i Sollyset! Hvad kan vel voere mere tiltrekkende for
Fiskeren end Havet, naar det seer saaledes ud? Den bedste
Deel as hans Liv, dets Kjcerne, den Deel deraf, som bestaaer
af Tanker og Sindsbevcrgelser, tilhsrer det ncestm udelukkende:
ingen Varm bolger ham mere lokkende, end Dynningens glind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free