Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Natur, — og hvo stulde vel vcere istand til at skildre det bedre,
end Varden, der i saa mange Aar «vandrede omkring paa alle
Vinde», den Tid, da han ikkun lod Svcerdet synge. Han var
endnu ung; men i hans dybe Sjcel kastede Omverdenen mangt
et Billede, der voxede og opvarmedes med Aarene, og senere
hen troengte sig ud og drog over hans Strenge. Og neppe
gives der for et poetisk Gemyt nogen Gjenstand, der maatte
blive omfattet med sterre Beundring end dette Nordhav, — et
uhyre Hav.
Undertiden heres om Vinteren, flere Mile ind i Landet,
en dump Brusen; Luften er stille, Lyden kommer fra Brcen
dingen paa Kysten, det er Havet, som seder en Storm. Fi
skerne, som boe i Ncerheden af det, trcrde ud af deres Hytter,
kaste et undersegende Blik paa Skyerne, ryste paa Hovedet,
og trcekke deres Baade lcengere op paa Land, thi de kjende
Betydningen af denne Lyd. Endelig, af og til ferst efterat
flere Dage ere forlebne, bryder Uvelret les. Da stulde Du
ste, med hvilket Raserie de hoie, graasorte Velger styrte sig
mod Stranden: den ene Rad ester den anden, de hvide
Manker viftende i Vinden, komme de, som om de vilde tåge
Klipperne med Magt; de kaste sig mod dem med Hovederne
foran; men Klippen rokkes ikke, den foelder dem baglcends;
da syder og skummer det, og vrede Stemmer troenge overde
vende frem. Nersten enhver anden Lyd er nu forstummet i Na
turen. Fossens Brusen er ophert, Elven synes at styrte sig
ned i Taushed, Trceernes Grene beie sig dybt, men ingen Su
sen heres; ikkun een Stemme sormaaer at skcere igjennem. Af og
til heres et starpt og klagende Skrig, — man stulde troe, at
det blev udstodt af Skibbrudne, der koempe mod Deden, thi
der er en Jammer i dette Skrig, som synes ikkun at kunne
tilhere den nyfedte Fortvivlelse, den heieste Angest; men nei,
det kommer fra Maagerne, der paa deres lange Vinger staae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
