Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om niels hemmingsens teologi
IOg
»merita» i skolastisk Forstand er der ikke Tale; og Naadetilegnelsen
er en religiös-etisk Proces. Guds Virken er vel her det
altbestem-mende aktive Princip; men der tales ikke om »Infusion». Men,
Frel-sesmuligheden afhænger af Forholdet til den katolske Kirke, som
paa Grund af »Successionen» har den ægte apostolske Embedsstand.
Kirkebrud maa derför ubetinget fordömmes; og selv de forkasteligste
kirkelige Bröst og Misbrug maa bæres som Sträf for vor Synd, indtil
Kirkens Ledelse reformerer. Ti et »almindeligt Præstedömme», som
giver Ret til Forkastelse eller Reformation af Kirken og dens
Ordninger, godkender han ikke. Misbrug ophæver i alt Faid ikke Brug,
som har Kirkefædrenes Billigelse, og disse, navnlig
»Aposteldisci-plene» er Paulus Helie’s autoritative Norm ved Skriftfortolkningen.
Denne medförer imidlertid interessante Omfortolkninger af den
ned-arvede Opfattelse saavel af Kirkehandlinger som af de gængse
From-hedsmidler; selv Messeofret gælder det.
Det er da usandsynligt, at H. kom til Wittenberg som erklæret
Aristoteliker og oplært i Thomisme. Det sandsynligste er, at han
netop fölte sig i afgjort Modsætning til denne »vetus eruditio». At
operere med den nævnte filosofiske og teologiske Indstilling som
givet med hans Ungdomsskoling mangler altsaa tilstrækkelig
historisk Basis. Ulykken er, at »reformkatolsk Bibelhumanisme» for B.
væsentlig kun er Kritik af Senmiddelalderens kirkelige Misbrug;
hvad dens Teologi angaar, synes han at mene, at den kun plöjede
videre med Skolastikens Kalv. Dette er vel overhovedet den
moderne »Dogmehistories» alvorlige historiske Brist.
Men der er ogsaa en anden Brist i B:s Opfattelse af den
personlig-historiske Baggrund for H:s Teologi. B. har bidt sig fast i
Formod-ningen om, at H:s Overgang fra »katolsk Bibelhumanisme» til
»protestantisk Humanisme» foregik »kontinuerlig uden nogen voldsom
religiös Kamp»; og jeg formoder, at denne Tro paa hans ubrudt
harmoniske Livsudvikling i höj Grad har medvirket til, at B. ogsaa
betragter Spörgsmaalet om en ændrende Udvikling i N. H:s Teologi
som »betydningslöst», ja overhovedet ikke underkaster det nogen
virkelig Behandling. Hvad Grunden dertil nu end maatte være,
er dette sidste egentlig den Mangel ved B:s »dogmehistoriske Studie»,
jeg mest beklager og særlig skal komme tilbage til.
Hvad Spörgsmaalet om H:s Udvikling fra katolsk til protestantisk
Humanist angaar, kan jeg kun sige, at den netop forekommer mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
