Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
j. oskar andersen
lidet trolig uden religiös Krise — om denne har haft en saa voldsom
Karakter som Luthers, er selvfölgelig et andet Spörgsmaal. Den
har vel lignet den Krise, Mænd som Melanchthon og vore danske
Reformatorer maatte opleve, da de opgav et afgjort
»Kirkestand-punkt» for et »Kristusstandpunkt», der betöd »sola fide» og Brud
med den Kirke, de hidtil havde betragtet som eneste
Frelsesinstitu-tion. En saadan Overgangs Älvor kan allerede maales af det bitre
Modsætningsforhold, den skabte mellem Hans Tausen, Peder
Laurent-sen og Frants Wormordsen og deres tidligere Förer Paulus Helie. Men,
kan man overhovedet tro, at N. H., denne grundige Tænker og
per-tentligt omhyggelige Definitor, der tilmed som Dogmatiker lagde saa
overordentlig Vægt paa oplevet Erfaring af den Trosvished, som ene
gives Mennesket »sola fide», blev »protestantisk Humanist» uden
alvörlig religiös Kamp? — Med Övergången fra Katolicisme til
Lutherdom (til det netop ikke mindst af Bibelhumanismen saa
hæftigt angrebne »sola fide-Standpunkt») fulgte saa ogsaa en afgjort
forskellig Vurdering af den oldkirkelige og patristiske Traditions
Værdi i Forhold til Skriften. Den blev ikke længer
Fortolknings-normen, men en vigtig Kilde til Fortolkningsstadsfæstelse.
Lad mig tilföje, at det forekommer mig naturligst at antage, at
N. H. allerede för sit Wittenberger-Ophold havde gennemlevet sin
religiöse Krise. I alt Faid laa Reformationens Vedtagelse paa
Rigs-dagen i Köbenhavn i Okt. 1536 inden hans Udenlandsfærd, og da
det er usikkert, om hans Immatrikulation i Wittenberg fandt Sted i
1537 eller 1538, er det endda muligt, at han inden sin Bortrejse fra
Danmark oplevede 2. Sept. 1537, da Kirkeordinansen udstedtes,
og de förste evangeliske Biskopper indviedes. I alt Faid kan allerede
Rigsdagsvedtagelsen meget vel have været den ydre Foranledning
til de Overvejelser, som gjorde ham til Lutheraner. I saa Faid er
Immatrikulationen i Wittenberg en Bekræftelse paa hans Overgang;
men i hvert Faid gjorde Opholdet her (indtil 1542) ham til afgjort
Lutheraner i philippistisk Betydning.
Allerede Spörgsmaalet om Bibelhumanismens Indhold bürde
have fört B. til en Undersögelse af, hvorvidt N. H:s Optagelse af
förreformatoriske Tanker (i hvert Faid i alle Tilfælde) har thomistisk
Skolastik som Kilde eller skyldes den bibelhumanistiske Teologi
eller endelig dennes og Thomismens Fælleskilde: den oldkirkelige
Tradition. Forbigaaelse af denne Undersögelse har da ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
