Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
at Sakramenterne er en særlig Form for Ordets Forkyndelse, og
god-kender Ordets forhærdende Indflydelse paa uværdige Hörere.
At tale om Paavirkning fra Calvin, fordi H. besternt fastholder,
at den aandelige Velsignelse af Nadveren er forbeholdt de troende
eller værdige Kommunikanter, er vildledende, da dette var god
luthersk Opfattelse, og stærkt fremhævet af Melanchthon. Om
virkelig calvinsk Indflydelse kan derför först tales, da H. optog
Læren om, at sand Legemlighed medförer lokalbegrænset
Tilstede-værelse, hvorfor Jesu Legeme ogsaa efter Himmelfarten maa opfattes
som bundet til sit Sted »ved Faderens Höjre» (som tænkes ud fra den
förkopernikanske Forstaaelse af Himlen) og altsaa kun kan være
Genstand for Troens aandelige Nydelse. Da H. tilegnede sig denne
Opfattelse, blev selvfölgelig »manducatio oralis» blot en saakaldt
»sakramental» Modtagelse for ham, forstaaet som en udelukkende
liturgisk ceremoniel »Modtagelse». Da betonede han ogsaa, at »den
hele Kristus» (deus et homo) »substantialiter» var til Stede og rakte
alle Kommunikanter sit »sande» Legeme, som hang paa Korset (jfr
hans »Bekendelse» fra 21. Marts 1576). — Optagelsen af Læren om
Kristi Legemes lokale Tilstedeværelse i Himlen (der udelukker den
»manducatio oralis», han altsaa tidligere havde hævdet) maa ogsaa
betegnes som Overgang til at ville besvare Spörgsmaalet om
Real-præsentsens »hvorledes», og ikke mindst dette understreger klart
den virkelige Ændring i H:s Teologi pa dette Punkt. Kj. B.
indröm-mer selvfölgelig, at Læren i »Syntagma», trods den væsentlige
Lig-hed, er formet ikke lidt forskelligt fra »Enchiridions»; men her er
jo Tale om en principiel Opgivelse af den tidligere Stilling til at
forklare Mysteriet. Er den fremkaldt ved hans Modsætningsforhold
til den ubikvitistiske Förklaring eller ved nöjere Gennemtænkning
af den virkelig calvinske Lære? Og naar? Dette er et Spörgsmaal
for sig, der ikke vedrörer Undersögelsen her. — Men netop om den
absolute Afvisning af Forklaringer af Nadvermysteriet og om den
lige saa ubetingede Fastholden af Indstiftelseordets ligefremme
Betydning var Kongen fuldt enig saavel med »Tabula» som med
»Enchiridion». Lad mig blot tilföje, at denne ubetingede
Ærbödig-hed överför Herrens Ord, selv hvor Spörgsmaalet »hvorledes»
uvil-kaarlig fremstiller sig, svarer til Kirkeordinansens Indskærpelse af,
at Omvendelse skal forkyndes: har Kristus paabudt Appel til
Men-neskets Selvbestemmelse, skal han lydes, selv om det samtidig maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
