Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Husmandsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 37 —
synet til visse uheldige Bestemmelser i Loven om Husmandsvæsenet
af 24de September 1851. De fleste erfarne Gaardbrugere anser et
vel ordnet Husmandsvæsen som den heldigste Ordning af
Arbeiderforholdene i Landbruget; men de finder ingen Mulighed for en
hensigtsmæssig Ordning under den nu gjældende Husmandslov og
foretrækker derfor undertiden at nedlægge Pladsene. I mange
Bygder vil Arbeiderne forøvrigt gjerne være Husmænd. En
Gaardbruger fra Hedemarken har f. Ex. oplyst, at han jevnlig faar
Spørgsmaal om Plads og kan faa saamange Husmænd han vil have. Det
oplyses tillige derfra, at det er en almindelig Opfatning blandt
Arbeiderstanden selv, at Husmandsstillingen giver en langt stærkere
økonomisk Position end den løse Dagarbeiders; der er af denne
Grund adskilligt Spørgsmaal efter Plads, især naar de unge
Arbeidere vil indgaa Ægteskab.
Den stedfundne Tilbagegang i Antallet af Husmænd er altsaa
neppe grundet i nogen hos Arbeiderstanden tilstedeværende
almindelig Ulyst til at være Husmand eller til at overtage Plads.
Aarsagen ligger antagelig helst i den senere Tids Udvikling i
Arbeiderforholdene i det Hele og under den nu gjældende Lovgivning,
særskilt om Husmandsvæsenet. Det synes, som om der under den i
den senere Tid raadende Tilstand i disse Forhold undertiden fra
begge Sider har vist sig større Vanskeligheder ved at forene
Husmandens og Gaardmandens Ønsker og Krav med Hensyn til
Kontraktens Betingelser, og fornemlig synes enkelte af Lovens
Bestemmelser at have vakt Betænkelighed hos Gaardmændene. Her
ligger sandsynligvis Hovedgrunden til Husmandsklassens Aftagen. Det
er forøvrigt ligetil, at Arbeideren gaar ud fra, at han maa faa
Pladsen paa visse Betingelser, som han anser stemmende med sine
Interesser. Kan ikke dette opnaaes, vælger han i mange Tilfælde
heller Dagarbeiderens Virksomhed.
Gaardmanden paa sin Side har ligeledes visse Fordringer,
som han ønsker fyldestgjorte; kan dette ikke ske, foretrækker han
ikke sjelden at nedlægge Pladsen eller inddrage den under Gaarden.
Undersøges der, hvori Arbeidsgiverens og Arbeiderens
Interesser skilles paa en saa afgjørende Maade, vil det findes, at denne
Vanskelighed egentlig er mere tilsyneladende end virkelig og
formentlig er opstaaet ved den kunstige Skillevæg, som Husmandsloven
af 1851 har reist mellem Husbonde og Husmand, idet den har
berøvet dem Kontraktsfriheden og ligefrem taget Misligheder fra den
ene Side i Forsvar.
Husmanden ønsker som oftest Fæste paa Livstid eller ialfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
