Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Husmandsvæsenets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
tykke.1) Det almindelige var vistnok, at Leiekontrakten fastsatte
Leie paa Aarmaal;2) men det synes, som Forudsætningen har været,
at Leieforholdet skulde fortsættes, indtil det af en af Parterne
ligefrem blev opsagt, uden at nogen formelig Fornyelse af Kontrakten
ved Leietidens Udløb ansaaes nødvendig. Den almindelige
kontraktmæssige Leietid var formentlig 3 Aar. Der var dog ingen
Hindring for, at Parterne kunne bestemme hvilketsomhelst Antal
Aar for Kontraktsticlen, og Loven (M. L. G. og Chr. IV
Lands-leiebalken Kap. 1, Chr. V 3 — 14—10) bestemte udtrykkelig, at der
ved Kontraktens Oprettelse skulde være efter M. L. 2 og efter Chr.
IV 6 Vidner tilstede, hvis Vidnesbyrd senere kunde høres i Tilfælde
af Tvist om Kontraktens Varighed eller andre Bestemmelser.
Leilændingen havde Ret til Jordens Brug og Besiddelse for
den Tid, han kunde bevise, at Kontrakten var oprettet. Der var,
saavidt man kan skjønne, dengang ikke Tale om skriftlige
Kontrakter, ligesaalidt som Husmænd paa den Tid omtales.
Den aarlige Afgift blev betalt i Naturalpræstationer.
Landskylden var fra først af Leilændingens eneste Ydelse til
Jorddrotten.
Med Hensyn til Leilændingens Brugsret havde man detaljerede
Lovbestemmelser. Han havde Ret til at gjøre sig Jordveien saa
nyttig, som han ved almindeligt og forsvarligt Jordbrug kunde; men
over Skoven havde han kun en meget indskrænket Brugsret og
ligesaa til at flaa Næver, brænde Tjære og tage Skav. Han maatte
ikke uden Jorddrottens Tilladelse overlade nogen Del af Eiendommen
til andre.
Nogen Arbeidspligt var i den ældste Tid ikke paalagt
Leilændingen; men der var dog ingen Hindring for, at saadan i
Kontrakten kunde betinges. Senere synes det at være bleven
almindeligt at fordre Pligtarbeide af Leilændingerne paa Kronens og
Adelens Gaarde. Dette synes undertiden at være bleven opfattet som
noget, der fulgte af sig selv, uden at det nødvendigvis maatte være
fastsat i Kontrakten. 1 Løbet af det 16de Aarhundrede findes
jevnlig Klager over for store Fordringer i denne Retning, uden at
dog Fordringens Berettigelse i og for sig drages i Tvil. Saalænge
Leilændingsforholdet var et frit Kontraktsforhold, hvorved ingen af
Parterne var bunden længere, end han for sig fandt hensigtsmæssigt,
var vel herom ikke saa meget at sige; men efterhvert som Forhol-
*) Brandt, Forelæsninger over den norske Retshistorie Side 280.
2) M. L. G. Landsleiebalken kap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
