Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174(5
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Saa er vi ved Grinden.
Og der et hastigt Farvel. Tause Haandtryk og
den sidste Aftale med Opsynsmanden. —
Saa gaar ogsaa han.
En Gang endnu vil han komme — i Morgen ved
Middagstider.
Da har han et Taug over Skulderen og kommer
i Skjorteærmer.
Kufferterne skal bæres ned, og tilsidst skal han
modtage det store Nøgleknippet.
Da ved jeg, det kan hænde, at der pibler noget
og vil frem af de lyse Øine. —
Det er saa ondt med denne Afsked, men værst
bliver det dernede ved Husmandspladsen. Der maa
Vognene holde, og vi maa ud og ned til Stuen.
En gammel blind Mand vil staa ved Døren og
holde sig fast i Karmen med Fingre krogede af et
Livs trofaste Greb 0111 Økseskaftet.
Bag ham, lidt inde i Stuen, lians gamle Hustru.
Koen bliver klappet, ogsaa den er tilstede.
«Du faar trives godt da, Tearos, og til Lykke
med Barnet, du skal have.» —
Saa kommer Turen til Folkene.
Saart vil lian sukke, den lille Manden ved Døren,
medens han famlende søger vore Hænder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
