- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
133

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

ikke Tilfældet mere, og om der end et og andet Sted (s. Ex. i Utsjoki)
findes liden Kjærlighed hos Børnene til deres Forældre, er der dog mange
andre Veretninger, som omtale, hvorledes Ungdommen holder de gamle
i Ære, ilke yttre sig, førend de Gamle have talt, og holde deres Raad
og Erfaring i Ære. Efterat Lapmarkertie vare blevite bebyggede, brugte-
Lapperne ofte at tinge gamle og fvagelige Forældre i Kost hos Nybyg-
gerne.1)

Ægteskabet indgaaesiAlmindelighed af rent verdslige Bevæggrunde;
det var i det Mindste i forrige Aarhundrede Forældrene, som afgjorde
det Hele, og det var ligesom hos Finnerne og endnu hos andre barbariste
Folk mest at betragte som en Handel. Endnu er det Samme Tilfældet
paa mange Steder, Brudens Fader erholder betydelige Forceringer, og
Brudgommen maa sikkre Bruden et Enkegehalt· Iøvrigt hersker der som
oftest et skjønt Forhold baade mellem Ægtefollene indbyrdes og imellem
disse og Børnene En Fjeldlap fortalte saaledes Casiron, at i de 30
Arv-, haii havde været gift med sm Hustru, havde de aldrig vexlet et ondt
Ord med hinande11, og aldrig havde hair tiltalt hende anderledes end
med de stjomre Ord lodrlaselian (min lille Fugl). Ofte har jeg, siger
Castrom set Fjeldlappen, naar han om Aftenen er kommen hjem fra sine
Rensdyr eller er vendt tilbage fra en Reise, kysse og klappe fine Børn
med en varm inderlig Ømhed." I Hedensiabets Dage behandledes der-
imod Kvinderirc mest som Trældyr.2)

Fjeldlapperties Urenlighed er meget stor. Maden er langtfra renlig
behandlet, Kjodet hugges itn paa det skidne Gulv, og Maden er i Al-
mindelighed fuld af Rensdyrshaar, der ere faldne af Poesien. Karrctle
vadskesitle, men flittes rene af Hundenr. Selv vadske de sig meget sjel-
dent, ere fulde as Utøi, og paa Gruscd af deres Urenlighed have Maitge
af dem ved sig eller rettere sagt ved Klæder1ie en eiendommelig, sødlig,
ubehagelig Lugt. Om Vinteren ligge deiTeltene fnldt paaklædte, tæt· ved
hverandre med Rensdyrssiiird under; over sig have de iAlmindelighed
Faaresliiid eller ogsaa andre Skind, hvilke om Vinteren ere syede sammen
ved Fødderiie, derover uldne Tepper. Melletn de forskjellige Persolier
er der lagt et smalt Bræt. Om Sommer-en — paa sine Steder, navnlig
tidligere, ogfaa om Vinteren —- traekke de alle lllrederne af, kun et Stykke

1) Broole 176· Folket-. 1865, 225« Hogfm 472 f. Laan.f.f.16, 156.
20, 153.

s) Blom 1, 197s· Broote 176. Castren 1,122. Ehrenmalm 137. anule
3041« Folkev.1865, 226. Geargi l. 11. Hoggnek 99 t. Hogftrom
462 ff. Jeesen 78 ff. luuslen 69 l. Keilbau 65· Leem 382 ff. Læ-
stxultus 151 ll. Basil. f.f. 15, 244 f. Tornwus 35 tl. V.A.ll.1795, 19s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free