Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Lappernes Dannelse; men ligesom der hidtil i denne Hensigt ikke har
meldt sig et tilstrækkeligt Antal Ansogere, saaledes katt det heller ikke
erkjendes at være nok, at Skolelærertte skulle undervise i det lapske Sprog,
naar Præsterne, som skulle have Tilst)tt med Undervisningen i Skolerne,
as Mattgel paa Bekjendtskab til Sproget ikke kmme vedligeholde og soroge
deri i Skolen erhvervede Kundskab ved Katechisation og Prædikener. Det
ansees desuden for ngjerligt for Sjælesorgerne tilborligt at efterkonnne
deres Kaldopligter som saadanne, naar de ikke kunne tale og forstaa det
Sprog, sont ene rigtigt forstaaes af Flere af Menighedens Medlemmer.
Paa Grtmd heraf antages det for nødvendigt, at de Præster, til hvettt
Sjælesorgett for de lapske Menigheder overdrages, forinden tilpligtes at
lære at forstaa og tale det Sprog, disse benytte. Men skal en saadatt
Fordriitg ansees billig, da bør der gives dem Adgang ved Universitetet
at lære dette Sprog, og der at kunne erholde gyldigt Testimonium sor,
at de have bestaaet en Prøve deri«· Angaaende de forskjellige Præste-
gjaeld, da formentc han, at lapsk Sprogknndskab burde gjøres til udeluk-
kende Betingelse sor Ansættelse i Vesseu med Hatsjelddalen, Skjervo,
Lt)ngett, Karlso og alle Finmarkens Præstegjceld, samt til Anbefaling
for Ansogerne ont Tromso, Lenvig, sbestad, Ofoten, Lodingen,
Hetnncetz og Vio. 1848 bifaldt da Kongen, at der skulde tages saerligt
Hensyn ved Besattelse af Embederne som Sognepreest i Fiumarkens
Præstegjceld,iTromso Provsti, inestad, Throttdeuces, chesjord, Lenvig,
Trano, Skjerstad, Saltdalest, Osoten, Lodingen, Folden, Mo, Hemmes»
Vesfett og Grong til de Attsoget«e, som have aflagt tilfredsstillende Prøve
paa, at de besidde Kundskab i det lapske og kvæ1ts·te Sprog-l)
Bistop Kjaerschoth Eftermcend, Viskoppertie Juell (1848——55) og
Gislesett (1855——60) antoge sig ligeledes Lappe1«tte med samme sver
sont Nordntcettdetie. Ogsaa Regeringen vedblev med Nidkjcerhed at antage
sig Lappcrnes Siig og nnderstottede paa enhver mulig Maade Stockflethts
Stræbett. Gjentagne Gattgc var den gaaet ind paa hans Forslag, den
havde fra 1830—1848 understøttet ham ialt med 35,436 Rdlr. 48 Sk-
delss som Loit deld til Reiser-, delss til Udgivclseri af Skrifter, og 1848
tilstod den ham atter i 5 Aar- fra 1846 at regne 2400 Ndlr· aarlig til
Bearbeidelse af det lapske Sprog, imod at han i denne Tid skulde holde
Forelaesitiuger over- Lapsk og Finsk, og den ved-tog Paa næste Bndget at
opfore 4100 Rdlr. til Udgivelseit af et lapsk N. T.2) Endvidere bestemte
den samme Aar, at en Docettt i Lapsk skulde anscetteo ved Universitetet
i Christiania, hvortil senere den dygtige lapske Sprogtuand, Cand. Friis,
’) Stocksleth Bidrag 1, 352 ff.
1) Stocksteth Bidrag 1, 362 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
