Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
saa grovkornede, at de ikke gaar igjennem
det almindelige æsthetisk-moralske sold.
Et par af de ting, som stadig kommer
igjen i angrebene paa Welhaven, fortjener
at nævnes. Fra den tidligste tid af sit
forfatterskab udtaler Wergeland sin uvilje
mod den æsthetiske retning, som nede i
Danmark havde sin Talsmand i J. L.
Heiberg. Allerede i farcen «Ah», 1827, stikler
han lidt paa vaudevillerne, og i den første
digtsamling begynder han digtet Paa en
kirkegaard med de ofte nævnte ord:
Min Harpes Sprog
bliver kun en Monolog:
Ingen skatter, Ingen fatter
det for Vaudeville-latter.
Og ganske rigtigt: netop fra denne kant
var nu en ilter, rasende fiende stormet
frem; Welhaven var den danske lærling.
Flere af stumperne sigter hertil; jeg
anfører to:
I)ig Øre ei Naturen gav
for Sang i norske Grønne,
der henrykt horer Kaglet af
den tamme danske Høne.
Hvad vil du med det Kpos der,
du kritikalske Snille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
