Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,451
tryk som af sol over nyfalden sne.
Naturen kan intet mere blendende rent billede
give, mark og skov i det hvide dække og
det klare lys over alt. Saa meget lys maatte
forsone selv Welhaven med «vinterens ørk»,
paa slig en dag maatte han værdiges at
slaa øinene op. Frydet af det tindrende
lys udbryder han:
O, I)ag fra Gud, som skinner nu
ined idel Renhed over Sne,
de Elsktes Minde, skjert som du,
staar over Savns og Angers Ve.
Skjerest af alle minder er Ida Kjerulfs
billede; i mild glans stiger det op i hans
sjæl og drager lys og skygge over det svundne.
Overalt hvor han havde vandret i den lyse
vaar eller i den regntunge høst, var hendes
skikkelse gledet gjennem landskabet. Men
det havde været, som han endnu ikke
havde havt mod til at lade hende træde
helt frem; smerten har været for stor. Først
da han sidder i sit nye hjem, værnet af
dets fred, skriver han hendes minde-digt.
Vaarens eller høstens landskab følger nu
ikke med; her er det hun, hun alene, som
kommer, marmor-ren, stjerne-klar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
