Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
49
Jeg tager neppe feil i den formodning, at naar Tolstois
længsel efter at bryde alle baand, som bandt ham til over
klassen, blev modnet frem til en fast beslutning netop i 1897,
da hænger dette sammen med hans nyvakte begeistring for
Dukoborernes sekt, som for ham dengang stod som et
næsten idealt kristelig-anarkistisk samfund. Hos disse
«aandskjæmpere“ (som navnet betyder) troede Tolstoi i
tiden omkring 1897 at finde et samfund af virkelige bøn
der, som i alt væsentlig levede efter bjergprækenens lære,
og som til og med led forfølgelse som de første kristne.
Intet under, at han tog dem i forsvar, allerede i 1895 i en
artikel i The Times“ og at han følte det utaaleligt at se,
hvorledes disse mennesker blev forfulgt, pint og endog
dræbt, mens han selv fik leve uantastet i sit hjem, skjønt
han havde optraadt endnu mere aggressivt overfor tsarens
regjering.
Fem aar forud, i februar 1892, havde han virkelig
selv været meget nær ved at blive en martyr for sit dristige
frisprog. Det var kort efter at Tolstoi havde bidra
get mægtig til at lindre hungersnøden i det store uaar.
En voldsom artikel mod regjeringen, som i et russisk tids
skrift blev offentliggjort i en formildet udgave for at kunne
passere den keiserlige censur, blev af det engelske blad
The Daily Telegraph“, med Tolstois tilladelse, trykt i sin
oprindelige form. Pobedonostseys russiske organ benyt
tede leiligheden til at trykke den engelske artikel paa rus
sisk, for at man kunde anklage Tolstoi for tsaren. Man
var denne gang næsten sikker paa at skulle faa Tolstoi
anbragt i det berygtede Suzdal kloster, en art kirkelig Ba
stille (siger Aylmer Maude), hvor den ortodokse russiske
kirke lod personer, som var oprørske mod kirke og stat,
hensmægte uden forhør eller dom i et fugtigt og skummelt
fængsel. Stundom blev slige fanger fuldstændig glemt af
regjeringen, saaledes to gammeltroende“ biskoper, som
netop Tolstoi (ved fyrst Urosovs hjælp) flere aar tidligere
havde faaet befriet, efter at de havde været indespærret
av kirken i 23 aar! I 1892 blev Tolstoi, alene ved en ind
4 — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
