Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
299
manernes lange barndom eller opfostringstid vinder nyt
værd i lys af den enkle, men overordentlig betydningsfulde
lov, som er formuleretafden amerikanske filosofJohn Fiske:
at barnealderen, den endnu ufærdige alder, blir længere,
jo høiere vi kommer op i dyrerækken, ligesom i den men
neskelige kulturudvikling. Den levende organisme blir
høiere organiseret, jo længere der arbeides paa den. Det
er som om den organiske byggetid forlænges. Der maa
kostes mere og mere af kapital paa de nye kuld. Ud fra
dette synspunkt ser vi som i et glimt, at en uforholdsmæs
sig sterk rekruttering af de nye kuld fra de ugunstigst stil
lede samfundsklasser, hvor opfostringen er kortest, og hvor
man tager til ægte ofte altfor tidlig, maa føre til racens
nedgang. Saa gik det i den senere oldtid. Saa gaar det
for en ikke liden del nu.
Ogsaa mod denne revolutionære proces byder den
demokratiske mod-revolution et botemiddel: afskaffelsen af
klasseforskjel og derhos moderløn (af stat eller kommune)
for opfostring af børn. Ingen emancipation af kvinderne
strækker til, saalænge en kvinde ikke kan tjene en øre
gjennem det for slegtens fremgang vigtigste arbeide, som
hun alene kan udføre: at føde og fostre børn. En sam
fundsordning, som tilbyder kvinderne præmier for at fore
trække ethvert andet arbeide, maa nødvendigvis i læng
den applanere seksual-typerne’’, for at tale med den tyske
psykiatriker Moll, eller med andre ord: gjøre kvinden mere
og mere ukvindelig, mindre og mindre tilbøielig og skikket
til at være mor. I samme retning virker baade mændenes
og kvindernes voksende trang til overklasse-komfort og
ønsket om at efterlade de faa børn, som fødes, en saavidt
stor arv, at de kan holde sig oven vande i den voldsomme
økonomiske bølgegang.
At allerede de gamle Grækere (ligesom senere Romerne)
havde øie for faabørn-systemets fare, viser en udtalelse af
den store græske historieskriver Polyb (i det andet aar
hundrede før Kristus), en merkelig udtalelse, hvortil Momm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
