Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 32 —
Vi er ikke af dem. som kaster sten paa dere og flaar
skindet af dere, slig som saa mange af smaagutterne
her gjør, og det endda jeg saa ofte har været oppe i
skolen hos dem og bedt dem saa pent aldrig at
ødelægge ekornene, som er mine aller kjæreste venner i
skogen. Og saa har jeg fortalt om, hvor pent og
morsomt de leker i skogen, og om hvor stygt det er at
forstyrre slig uskyldig glæde, til jeg har faat gutterne
til at se paa mig med øine næsten ligesaa runde og
klare som ekornens. Men endda finder vi ekornhaler i
veien og ser endog smaa snarer sat op til dem!
.Ta, vi store, slemme mennesker! Jeg er sikker
paa, at dyrene i skogen er ikke det mindste glade i os,
betragter os bare som røvere og mordere. Og ikke har
vi fortjent det bedre heller, synes jeg, naar jeg ser alle
disse blanke snarerne, som staar opstillet i skogen saa
listeligt, netop der, hvor de forskjellige slags dyr færdes.
En dag, vi gik paa ski langt op i skogen, mødte
vi en stakivars rype med snaren om halsen, og stokken,
hvortil denne var fæstet, slæbende efter sig i sneen.
Smaa purpurrøde bloddraaber viste veien, hVbr den havde
hoppet; de skinned saa uhyggelig rødt mod den
hvide sne, som ligesom slet ikke vilde være med paa
noget saa stygt. Og vi syntes, at de røde bloddraaber
fik liv og begyndte at snakke til os som „De tre
blods-draaber" i Grimms eventyr. Men rypen selv, den
deilige festklædte rype, hvid og ren som sneen, den laa i,
saa paa os med halvbrustne øine, bad os om hjælp.
Men istedetfor at forsøge paa at gjengi den livet, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
