Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRE GANGE.
7
Moderkjærligheden er gammel, saa gammel
som Frigg i Valhal!
Og først naar alle har lovet, faar hun fred.
Da ser hun tryg og glad paa guderne, som morer
sig med at skyde tilmaals paa hendes Balder.
Men Loke kommer. Loke med den
skjæbne-svangre Misteltein i huen.
Der er ting, som en mor ikke raar for.
Livet er uundgaaeligt ogsaa for hendes barn.
Men det er det, som er det ufattelige. Og
det er da, hun holder paa at bli bitter.–-
–-Det at leve — hvis det endda var
gjort med den ene gang, ens eget liv.
Men det er ikke det. Nu begynder det alt
paany.
For anden gang.
Og dette svir værre end første gang. Dette
er smerten dobbelt. Hun havde ikke regnet med
dette. Det var jo de unges lykke, som skulde
være vederlaget for alt.
Og saa kommer selvbebreidelserne: Har jeg
været for god, for kjærlig mod dem?
Om jeg ikke havde ryddet hver sten saa
godt af veien for dem, om jeg ikke havde mildnet
hver eneste sorg for dem, havde saa pilene, livets
pile, ikke boret sig saa dybt?
Var det galt alt, hvad jeg gjorde?
Og som i vildelse raaber hun:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
