Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENKESORG.
43
fra jeg var ganske liden. Først var det kagerne
og syltetøiet, hun trakterte mig med, som trak.
Siden blev det andre ting, som trak mere. Det
stilfulde hjem med gammeldags elegance
imponerede mig. De stive mahognimøbler med de spinkle
ben, denne duft af reseda og gyldenlak, og denne
fine gamle dame, som hilste mig paa en egen
vindende og fornem maade, gav en stil, som
tiltalte min æsthetiske sans. Hun var ikke graa;
for folk blev ikke graa, før de var virkelig gamle
i den tid. Det er bare i vor overnervøse,
forjagede tid, at vi blir graa i 40 aarsalderen.
.Hendes haar var sort og laa deilig bølget ned over
ørene, denne stilfulde haarfaçon, som nu er
moderne igjen, men som passed hin tids damer
bedre. Den var stemt i samme tone som
mahognimøblerne og den tids mere værdige væsen.
Figuren var endnu pigeagtig let. Trækkene
regelmæssige og fine.
Over sofaen hang to gamle familieportrætter.
Endnu ser jeg udtrykket hos begge disse damer.
Den ene mørk, stiv og strunk i sin lyse
nedringede silkekjole. Den anden let bøiet, blød,
lys og med et mildt udtryk.
„Hvem er de egentlig, disse to?" spurgte jeg
engang.
. „.Ta, de er saa gamle, disse portrætter, at
du kan tænke, jeg ved ikke rigtig, hvem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
