Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 12 —
det samme. Han er digteren par excellence,
men — Hillemænd, hvor travlt han ogsaa har
det med alt muligt andet, som ikke netop hører
digtningens verden til!
Man skulde saaledes fristes til at tro, at
denne blanding netop var et kjendetegn for de
virkelige digtere. Men idet jeg skriver dette
og samtidig husker, hvad jeg før skrev, at det
hellige enfold ogsaa er de virkelige digteres gave,
saa stiger Henrik Ibsens billede mægtigt og
protesterende frem for mig. Han er hverken
den glade fantast eller hverdagsmennesket, og
han eier mindre naivitet og enfold end nogen
anden digter, jeg kjender. Men at benægte
hans storhed som digter vilde være det samme
som at nægte solens lys og glans. Derfor er
det nok ikke værdt at indlade sig paa at låve
rubrikker for digteregenskaber. Digterne er nu
engang ikke regelmæssige. De er de evige
overraskelsers mærkelige fremtoninger. Og hvem
vilde vel egentlig ha dem anderledes? Sige de
ting, som er selvfølgelige at sige, gjøre de ting,
som er rimelige at gjøre, være slig, som hoben
er, det kan alle vi andre ogsaa — uden at jeg
dog hermed har villet gjøre nogen indrømmelse
til det mærkelige privilegium, som mange digtere
mener sig at ha paa at kunne leve udenfor alle
menneskelige regler og love.
Men slig som nu digterne engang er, slig
interesserer de os. Vi gransker dem ud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
