Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
Men saa er der en række af forskjellige
begivenheder, som hjælper hende frem med
arbeidet.
Tilslut hænder noget, som blir afgjørende.
Selv fortæller hun om dette saadan: „Men nu
havde fortællingen ventet længe nok. Den
tænkte: Jeg maa sende dette forblindede
menneske (forf. altsaa) en længsel, som kan aabne
hendes øine. Denne længsel kom over hende
paa den maade, at gaarden, hvor hun var vokset
op, blev solgt, og hun kom for at se sit
barndomshjem for sidste gang, før fremmede skulde
ta det i besiddelse. Og aftenen før hun reiste
derfra, for kanske aldrig mere at se dette sted
igjen, beslutted hun i al ydmyghed at skrive
bogen paa sin egen vis og efter egen fattig
vilje. Hun maatte skrive den for sig selv for
at redde for sig, hvad der endnu stod til at
redde af dette hjem: „de kjære fortællinger, de
sorgløse dages glade fred og det vakre landskab
med den lange sjø og de blaanende aaser".
Og nu ser jeg hende endda tydeligere end
da hun stod i sit kvistvindu hin vaarmorgen.
Nu har hun været ude i verden, „set de graa
gader og boet i de trange bygaarde uden anden
udsigt end til husvæggen tversover gaden". Hun
har færdedes mellem alle disse mennesker, „som
skjuler alt eiendommeligt ved sig, og som alle
synes at være lig hverandre", som hun siger
om byfolk. Alt dette har vel dæmpet hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
