Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
109-
lirekassemusik, saa gik det vel! Men det var
alligevel ligesom tryggest og bedst at gaa alene,
og hun kunde gaa i timevis og drive udover
jordene eller inde i "skogen. Der var det saa
deiligt at sidde og lytte til alle naturens
moderlige lyd. Før var det om elskov, de havde sunget
allesammen derinde, nu var det de moderlige
stemmer hun hørte. Hun saa, hvor lunt fuglene
tætted sine reder, hørte insekternes koselige,
huslige prat, saa blomster og planter skyde blad og
knop. Ja, om det saa var den slanke, jomfruelige
bjerk, saa havde hun set den staa der og strø
sit frø gratiøst udover skog og dal. Alle var
de med at gi liv. Og hun blev blød om hjerte,
modtagelig for indtryk som aldrig før, og derfor —
aa, hun vilde holde alt ondt og uskjønt borte,
mætte sin sjæl med alt, som var godt, som var
fint og skjønt, lade det sænke sig dybt, dybt,
saa det blev der og kom igjen i hendes barn.
Og som hun tænkte og tænkte, var det som om
alle andre følelser lidt efter lidt gled tilside og
gav plads for denne ene store og oprindelige
følelse, moderfølelsen. Og kanske alle andre
følelser og al urolig higen vilde komme til ro i
denne ene? Det var ialfald sikkert, at om alt
andet blegned og gled bort paa jorden, den
vilde bli der til dagenes ende.
Og sommeren gik, delt mellem glæden over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
