Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar hun havde noget at betro mig, passede hun som
oftest paa ved Grinden, der gik tversover Veien henne
ved Præstegaardsjordet, ved de Tider, da jeg gik til
eller fra Klokkeren.
En Dag, jeg kom gaaende Veien hjemover med mine
Bøger under Armen, sad hun i sin blaarudede Bluse
og Schæferhatten paa Overgangstrappen ved Siden af
Grinden. Hun saa ud til at være i meget slet Humør,
og jeg forstod straks, at der skulde vanke noget.
Hun svarede ikke paa min Hilsen; men da jeg
hastigere, end hun syntes om, søgte at slippe igjennem
Grinden, spurgte hun mig i en ophidset Tone, om det var
sandt, hvad de sagde, at jeg var saa doven, at der
ingenting kunde blive af mig herhjemme.
Susanne havde ofte drillet mig; men det, som denne
Gang krænkede mig, var, at jeg skjønnede, at man i
Præstegaarden opholdt sig over os hjemme, og at
Susanne var med paa det.
Havde jeg vidst, at Susanne den Dag sad der som min
slagne Forsvarer, vilde jeg visselig taget Sagen
anderledes, end jeg gjorde, idet jeg nu med en krænket Mine
gik min Vei uden at værdige hende et Ord.
Da jeg kom hjem, fik jeg høre, at Præsten og min
Fader var bievne uenige i Forligelseskommissionen.
Præsten, som var Forligelseskommissær, havde ytret, at
han syntes, min Fader i en Sag fo’r for haardt frem,
og min Fader havde givet ham et braadt Svar. Det
var i Anledning heraf, at Kritiken over os nu var
sluppet løs i Præstegaarden.
Os Børn gav dette Forhold mellem de voksne en utryg
Skyhed, og jeg husker, at jeg i Begyndelsen endog var
bange for at gaa forbi Præstegaarden, da jeg mulig
kunde træffe Præsten paa Veien.
Susanne gjorde imidlertid adskillige
Tilnærmelsesforsøg; men ved det mindste Glimt av hendes blaarudede
Kjole tog jeg altid lange Omveie i Marken ovenfor
Veien eller ventede inde mellem Træerne, til hun var
borte.
I et Par Dage saa jeg intet til hende; men, da jeg
en Dag kom gjennem Grinden, stod der skrevet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
