- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
59

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rækkerne se næsten ind i Evigheden, medens en
Luftspeiling — et omvendt Fjeld med et Hus under og et
Par sprøitende Hvaler — opførte Eventyr for os udover
den blaa Havslette.

Af og til mødte vi en Sjøfugl, svømmende i den blanke
Dønning. I Kjølvandet tumlede en og anden «Nise».

En Stund før Middag naaede vi ind mellem
Vættesk jærene og lagde os nu til at fiske i smult Vande; det
hed nemlig, uanset Madkurven, at vi selv først skulde
skaffe os Middagen.

Paa udsiden af Skjærene larmede Brændingen i den
stille Dag og skjød mægtige, hvide Straaler med et
Dragsug af mange Favne, eftersom Havet trak sin
regelmæssige, dybe Aande.

Urolig, som Susanne var, bøiede hun sig udover
Baad-ripen, saa Haarlokkerne næsten dyppede sig i hendes
eget Billede i Vandet, for i den gjennemsigtige Sjø at
se paa Fisken, der i femten til tyve Favnes Dybde gled
ind og ud af Tarren over den grønhvide Bund og
stimlede om Snørerne, hvormed de voksne med deres
dobbelte Angleredskab ofte trak to Fisk op ad Gangen.

Hun kaldte mig i sin Iver rent stærblind, hvergang
jeg ikke kunde se netop den Fisk, hun mente. Og
nærsynet var jeg jo vistnok ogsaa, men Susannes ringeste
Bevægelse interesserede mig mere end hvilkensomhelst
Fisk.

Naturscenen var i Sandhed henrivende. Den
hvidmalede Husbaad vuggede sig over sit Billede, som den
hang i Luft.

I Vandet stod ogsaa Gunnarspladsen neddyppet med
Agerflekken under og Bjerkelien over og omkring sig.

Luften, der ud paa Dagen var bleven disig af Heden,
var fyldt med en Løvduft saa stærk, som man sydpaa
kun kjender, naar det har regnet.

Efter en knap Times Forløb var Bøtten fuld af Fisk,
saa vi havde «Kogning», og vi lagde nu iland.

Paa Grønningen lige ovenfor Husene havde
Præste-fruen i Mellemtiden faaet udflyttet et Bord, hvorpaa der
paa den fine Damaskes Dug var sat flere Mælkeringer.
Hun havde ogsaa kogt Rømmegrød, og desuden saavidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free