- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
20

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

Livsslaven

Hvad skulde Maren gjøre? Hun stod og svælgede og
betænkte sig; hun turde da ikke rigtig slippe Gutten ud
beiler.

Hun fik kanske prøve at gaa ind og bede for ham hoe
Blokmagermadamen ?

«Hjælpe mig til Juling ja, — for det ogsaa!» lød det.

Der var ingen Raad for, hun kunde ikke lade den
rædde Stakkaren staa der i Kulbingen. Og med lukkede
Øine for sin egen Beslutning udbrød hun:

«Saa faar Du være med mig op i Kjøkkenet da og
ligge paa Krakken der inat.»

Denne Gang veiede Nikolai ikke Sandsynligheden for,
hvad Blokmagermadamen vilde sige eller gjøre, han greb
bare dobbelt Tag i Skjørtet. Og med Gutten tæt bag
efter sig i Kjølvandet vaggede Maren saa igjen op
Kjøk-kentrappen.

Medens hun fandt sammen nogle af sine gamle
Tørklæder og Skjørter til at lægge ham i og plukkede ud
af sin egen Sengebænk og gjorde i Stand saa godt og
varmt, hun kunde henne paa Krakken, syntes Nikolai at
have glemt alle sine Gjenvordigheder.

Der var saa meget nyt heroppe! Bliktøiet hang saa
mangfoldigt og blankt henover Væggen, og saa var jo
Katten en gammel bekjendt. Han havde set den nede i
Gaarden mangengang, og nu maatte han jo knibe sig
til at faa fat i den, saa langt den drog sig under
Senge-bænken.

Se saa, der rev han ned Blikkjedelen med Ryggen.

Han fo’r forskrækket tildørs. Men Maren tog den
ganske rolig op; der vankede ikke et Ord til Skjænd, noget,
han forundrede sig endnu mere over end baade Bliktøiet
og Katten.

Maren var endelig sovnet ind efter al den Riven og
Sliden af Gigten i de mødige Hofter, som hun altid havde
at strides med først paa Natten. Hun vaktes af et vildt
Skrig.

«Hvad er det, — hvad er det! Nikolai! ... Nikolai da.»

Hun fik tændt paa Lysestumpen. Der sad han opret

og forsvarede sig med Armene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free